Ta' selv-bord hos forhandler af luksusbiler
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 07/02/2012 - 12:04
Krimi og katastrofe
En bilforhandler i Madrid blev fredag udsat for et kæmpe tyveri, da ukendte gerningsmænd forsvandt med 19 luksusbiler til en samlet millionfor...
En bilforhandler i Madrid blev fredag udsat for et kæmpe tyveri, da ukendte gerningsmænd forsvandt med 19 luksusbiler til en samlet millionformue.
Politiet mener, at gerningsmændene er spaniere.
- Måden, tyveriet er sket på, er typisk spansk. Vi arbejder ud fra en teori om, at der kan være en eller flere sammensvorne involveret, siger kilder inden for politiet i Madrid, uden dog at komme nærmere ind på, hvad der er ”typisk spansk”.
Kom ind gennem taget
De mange luksusbiler forsvandt fra et lager, der tilhører bilforhandleren JL Automóviles i Madrid-forstaden Fuencarral.
Tyvene kravlede ned gennem bygningens tag, fandt nøgler og kørte stille og roligt af sted med 19 af de i alt 120 luksusbiler, der ventede på at blive solgt til velhavende købere.
Blandt de efterlyste mærker er en Audi Q7, BMW X5 og M6, Mercedes ML og 350, Jaguar XK og Lexus.
Ansat mistænkt
Bilforhandleren, Juanjo Lopez, har tilbudt en samlet findeløn på 100.000 euro, eller godt 5.000 for hver af de forsvundne biler.
En af forhandlerens ansatte er midlertidigt suspenderet fra jobbet, da man mistænker ham for at have ladet nøglerne til de mange biler ligge frit fremme i hallen.
- Vi efterlader aldrig nøgler og biler i ét og samme lokale, siger bilforhandleren, der kræver at medarbejderen bliver afhørt i sagen.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Spild af vand: Halv million ton frugt og grønt kasseret
Milliarder af liter vand spildes.
Udsigtspunkt ‘synger’ i vinden
360-graders udsigt i hjertet af Asturien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















