Telefon-spam begrænses nu
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 02/12/2010 - 11:07
Samfund og Politik
Er du også død-irriteret over telefon-spam, så kan der være hjælp på vej. Fire spanske teleselskaber har nemlig indgået en aftale, som skal ...
Er du også død-irriteret over telefon-spam, så kan der være hjælp på vej. Fire spanske teleselskaber har nemlig indgået en aftale, som skal begrænse omfanget af uønskede telefonopkald.
Normalt forbinder vi spam med uønskede reklamer i vores email-indbakke, men også telefonselskaberne har udviklet et system, der spammer potentielle kunder. Et system, der automatisk ringer op til dig og mig. Det betyder for eksempel, at der indkodes 100 telefonnumre, som bliver ringet op samtidig. Når den første person har svaret, er der ikke nogen 'i den anden ende', hvis nogle af de andre 99 efterfølgende tager telefonen.
I langt de fleste tilfælde benytter operatørerne sig af nogle særlige nummer-kombinationer, som er lette at genkende i brugernes telefondisplay, da de er længere end de normale ni cifre.
Aftalen er underskrevet af Telefonica, Vodafone, Telstra og Ono og betyder, at telefonselskaberne kun må gennemføre telemarketing på hverdage mellem klokken 9 og 22 og lørdage fra klokken 9 og 14, hvorimod det helt forbydes på søn-og helligdage.
Og det bedste af det hele: Afvises et opkald, skal der gå minimum tre måneder, før der må ringes op til abonnenten igen. Standardrådet er derfor - ganske uhøfligt - at smide røret på, eller blot sige: No gracias!
Aftalen er kun et lille skridt på vejen, og hovedparten af forbrugerne havde formentlig helst set et totalt forbud mod telefonsalg.
Aftalen omfatter altså følgende regler:
1. Operatøren må kun ringe fra klokken 9 til 22 i hverdage og fra 9 til 14 om lørdagen. På søn- og helligdage er det forbudt.
2. Hvis forbrugeren afviser et tilbud, skal der gå mindst tre måneder, før operatøren må ringe igen.
3. Højst tre opkald per måned, når der ikke er noget svar.
4. Forbrugere skal kunne identificere, hvorfra opkaldet er foretaget.
Kan måske også interessere dig
Maricarmen er død
Vrede og chokbølger i spansk politik: Maricarmens død udløser voldsomme reaktioner
Sådan nyder du livets fristelser uden at mikroudgifterne æder din opsparing
De usynlige pengeslugere: Myrer, vampyrer og spøgelser på din spanske bankkonto
Gran Canaria får første certificerede stjerneskib til astronomisk turisme
Prestigefyldt Starlight-certificering for unikke stjerneture.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















