Terrordømt løsladt efter ti år
Skrevet af , man, 17/03/2014 - 11:30
Krimi og katastrofe
Få dage efter mindehøjtideliger på ti-årsdagen for terrorangrebet mod togene i Madrid er endnu en af de dømte terrorister blevet sat på fr...
Få dage efter mindehøjtideliger på ti-årsdagen for terrorangrebet mod togene i Madrid er endnu en af de dømte terrorister blevet sat på fri fod.
Det drejer sig om den marokkanske statsborger, Rafá Zouhier, som blev idømt ti års fængsel for sin medvirken i massakren, der kostede 191 mennesker livet.
Zouhier blev dømt for at have forsynet terrorgruppen med sprængstoffer.
Han blev løsladt lørdag nat og udvist af Spanien efter at have afsonet sin straf Puerto-fængslet i Cádiz. Udvisningsordren trak dog ud, fordi Zouher i mellemtiden havde giftet sig med en spansk kvinde, hvilket havde besværliggjort proceduren.
"Jeg er uskyldig"
Zouhier blev dømt i 2007 for at være mellemmand i forhandlingerne mellem terrorgruppen, og en tidligere asturiansk minearbejder, der sørgede for levering af sprængstoffer.
Zouhier sagde under afhøringerne, at han var ”super-uskyldig” og ikke vidste, hvad han var gået med til, da han var blevet bedt om at ”ordne en sag for en anden”.
I et brev tidligere på ugen havde Zouhier sagt, at han nu ville blive sat på fri fod efter ”en uretfærdig dom”, og at han ”havde sin samvittighed helt ren, eftersom han aldrig ville skade et folk, der altid havde behandlet ham pænt”.
Med løsladelsen af Zouhier har i alt syv dømte for terrorattentatet afsonet deres straf, selv om kun fire er blevet løsladt.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Kongressen godkender dekret om våbenembargo over for Israel
Regeringen har opnået, at dekretet er vedtaget, takket være stemmerne fra Pedro Sánchez’ parlamentariske flertal.
Cami de Cavalls - Historisk vandresti på Menorca
Den danske guide Pia Bruun lokker med helt særlig tur, og der er tilmelding nu.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















