Togbilletter får navn på
Skrevet af , man, 12/05/2014 - 09:03
Fly & trafik
Nu får du pladsreservation med dit eget navn, når du bestiller billet med AVE-toget, Larga Distancia og Avant. Dermed er du sikker på, at pla...
Nu får du pladsreservation med dit eget navn, når du bestiller billet med AVE-toget, Larga Distancia og Avant. Dermed er du sikker på, at pladsen er din. Det betyder også, at billetten kun kan bruges af den person, der står på den.
Til gengæld kan man ændre navnet helt op til 15 minutter inden afgang, og det er - indtil videre – gratis.
Formålet med de nye regler er at højne passagersikkerheden efter togulykken uden for Santiago de Compostela i juli sidste år, hvor der var problemer med at identificere de 80 dødsofre.
Statsbanerne Renfe mener også, at identificering af passagererne vil gøre rejsen mere personlig og mindske risikoen for svindel og tyveri. Statsbanerne vil også benytte de nye oplysninger til at lancere kampagner, priser og andre nyheder til de rejsende.
De nye togbilletter er blevet indført for rejsende med AVE, Larga Distancia og Avant, uanset om man køber billet på stationen eller på nettet.
Kan måske også interessere dig
O'Leary i frontalangreb og kalder transportminister for ″dum″
Krig på ord: Ryanair raser over ministerens påstande om flymangel.
Spanien i denne uge
Overblik kultur og underholdning, politik og erhverv samt mærkedage.
Gaudís Casa Batlló viser sit sande ansigt efter imponerende restaurering
3,5 millioner euro-projekt genopretter modernistisk mesterværks skjulte facade og hemmelige patio.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















