Trafikkaos og dårligt vejr
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 05/12/2012 - 10:21

Fly & trafik
Der ventes op mod 5,5 millioner biler på de spanske landeveje i forbindelse med starten på den forlængede helligdagsweekend, El Puente del D
Der ventes op mod 5,5 millioner biler på de spanske landeveje i forbindelse med starten på den forlængede helligdagsweekend, El Puente del Día de la Constitución (Grundlovsdag), som starter i morgen. Oveni det kommer der møgvejr flere steder, så pas på derude.
Ekstra kørebaner
Hovedparten af trafikken kommer til at gå mod kysterne i Øst- og Sydspanien, oplyser trafikvæsnet DGT. Udrejsetrafikken starter i eftermiddag klokken 15, og der er udstationeret 10.000 betjente til at kontrollere trafikken på de mest benyttede vejstrækninger. Der vil blive inddraget ekstra kørebaner i syd og østgående retning for at afhjælpe trafikken, og samtlige vejarbejder er indstillet til på mandag.
Vær opmærksom på, at det på lørdag er en anden helligdag, Dia de la Concepcion Inmaculada, som betyder yderligere pres på landevejene.
Færdselspolitiet opfordrer i radio-og tv-kampagner bilister til at køre forsigtigt. Alene i den seneste weekend mistede ni personer livet på de spanske landeveje. Under helligdagstrafikken i 2011, hvor der 10,5 millioner - eller dobbelt så mange biler på landevejene, som der ventes i år - mistede 40 mennesker livet.
Blæst, styrtregn og... sol
Dårligt vejr i Nord- og Vestspanien med styrtregn og kraftig blæst forringer sikkerheden på landevejene. Derimod er der udsigt til en del sol og ret tørt vejr langs Middelhavskysten.
Efter et par dage med koldt vejr, bliver det igen varmere. Málaga og Sevilla får dagtemperaturer på mellem 15 og 17 grader, og det samme gør Mallorca. I Santander mellem 14 og 15 grader, i Madrid mellem otte og 11 og i Burgos mellem fem og otte grader.
På Costa del Sol kommer der efterhånden flere skyer og fredag op til 10 mm. nedbør. Lørdag tørt med en del sol og op til 17 grader, søndag igen skyet men fortsat tørt.
Costa Blanca får tørt og solrigt vejr med mellem 10 og 14 grader og let til frisk vind fra skiftende retning.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.