Tragisk sommerferie
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 23/07/2014 - 11:57
Krimi og katastrofe
To unge turister er blevet alvorligt kvæstet på deres ferie på Ibiza. Begge ulykker skete, da de unge havde drukket store mængder alkohol.
To unge turister er blevet alvorligt kvæstet på deres ferie på Ibiza. Begge ulykker skete, da de unge havde drukket store mængder alkohol.
En 20-årig brite er fortsat i kritisk tilstand og risikerer at blive lam for resten af livet, efter at han tog et hovedspring i den lave ende af poolen.
Uheldet skete tidligt om morgenen, da ofret var tydeligt beruset. Han kastede sig i poolen i en privatejet villa i Cala Tarida-området Ibiza. Men på det sted, hvor den unge mand kastede sig ud, var poolen kun kun 1,3 meter dyb. Han knaldede hovedet direkte i bunden og måtte iles på sygehus.
Hvis han overlever, vil han sandsynligvis skulle tilbringe resten af sit liv i en kørestol.
En anden ung, britisk turist kastede sig på hovedet i havet fra den populære Platja d´en Bossa-strand, men stødte ligeledes hovedet direkte ned i bunden. Livvagterne tilkaldte straks en ambulance, og manden blev hastet sygehus i Can Misses. Hans tilstand er fortsat yderst alvorlig.
Undgå skader
- For hovedudspring skal der være en vanddybde på mindst 1,8 meter.
- Når du springer på hovedet, er det vigtigt at vinkle kroppen til et fladt hovedspring, så du ikke stikker dybt i vandet og risikerer at støde mod bunden med risiko for at brække ryggen.
- Hold dit hoved op og spænd dine rygmuskler, så ryggen svajer lidt, men uden det bliver en "maveplasker".
- Det er ekstremt vigtigt IKKE at lave et lodret hovedspring, som det ses i udspringskonkurrencer. Det kræver nemlig ekstra vanddybde og bør kun udføres efter grundig træning i svømmebassiner.
Og et ekstra lille råd: Gå i seng!
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Advokaten for Manos Limpias forlader sagen om anklagerne mod premierministerens hustru, Begoña Gómez
Han mener, at anklagerne mod hende er opfundet til brug for politiske formål og ikke holder juridisk.
Romantisk rute i Málaga genopstår med ny investering
Omfattende renoveringsprojekt skal styrke turismen i Serranía de Ronda.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















