Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Turist levende begravet i sneen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 21/02/2011 - 11:35

Krimi og katastrofe


Redningsmandskab genoptog i morges eftersøgningen af en 42-årig brite, som i går blev revet med af en lavine i Sierra Nevada.

Redningsmandskab genoptog i morges eftersøgningen af en 42-årig brite, som i går blev revet med af en lavine i Sierra Nevada.

 

Briten var på klatretur i Sierra Nevada sammen med to andre, da holdet pludselig blev overrasket af et kraftigt sneskred. Det lykkedes med nød og næppe de to andre at komme fri af sneen, mens der endnu intet spor efter den tredje.

 

Leder efter lig

Den 42-årige brite boede i Zafarraya i Granada Provinsen. Han var sammen med to venner fra byen taget på vandretur i bjergene, da holdet blev overrasket af lavinen. Uheldet skete søndag middag i området San Juan i Sierra Nevada. Området ligger uden for de afmærkede skiområder.

 

Der ligger rekordmeget sne i Sierra Nevada for øjeblikket, så myndighederne advarer om, at man skal være ekstra varsom

 

Sandsynligheden for at redningsmandskabet finder briten i live, kan ligge på et meget lille sted, og man må gå ud fra at han ikke har overlevet et døgn begravet i sne. Myndighederne advarer mod faren for laviner og sneskred i Sierra Nevada efter den seneste tids kraftige snevejr, som betyder, at der ligger fem meter sne flere steder.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.