Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Turistchef med testikler på toppen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 21/11/2012 - 10:17

Samfund og Politik


Et ækelt billede af formanden for turistrådet på Balearerne, den konservative Carlos Delgado, som poserer med testiklerne fra en kronhjort p

Et ækelt billede af formanden for turistrådet på Balearerne, den konservative Carlos Delgado, som poserer med testiklerne fra en kronhjort på sit hoved, har medført et væld af protester.


 

Turistformanden står med et stor smil på læberne, mens blodet løber ned over hans ansigt og han laver sejrstegnet med to fingre. Nogle gange signalerer v-tegnet også fred, men det må man antage ikke er tilfældet her.

 

Fotoet blev taget under en privat jagt i foråret 2011, da Delgado var borgmester i Calvia, kom ikke frem i offentligheden før søndag aften, da det blev vist på La Sexta.

 

Et noget mere konvensionelt jagtfoto

 

Her blev seerne først præsenteret for billedet, hvor turistformanden står med hjorte-testiklerne oven på hovedet, og senere et, hvor han sidder på hug, halvt lænende ind over den døde kronhjort med sin riffel løftet.

 

Helt normal dåb

Turistformanden siger selv, at der er tale om et privat foto, som aldrig skulle have været vist. Tilsyneladende er den makabre handling en del af et ritual for dåb af jægere, når de dræber deres første stykke storvildt.

 

Men ikke alle synes at det er normalt, at formanden for Balearernes turistråd poserer smilende, med håndtegn og med blodet dryppende ned over ansigtet.

 

En jublende, blodig turistformand

 

Flere dyreværnsforeninger raser over sagen og på de sociale medier er der kommet en storm af protester over formandens handling, der kaldes ”beklagelig”, og ”skandaløs” , oplyser Europa Press.

 

Ansatte kæreste som rådgiver

Det er ikke første gang, Carlos Delgado gør sig uheldigt bemærket. Senest han var i vælten, var da han i maj i år ansatte sin kæreste som rådgivende konsulent for turistrådet på Balearerne – det vil altså sige på hans eget kontor.

 

Efter en række af protester fra oppositionen i den selvstyrende baleariske regering besluttede turistformanden så at flytte sin kæreste til en anden afdeling.

 

Se hele La Sextas dækning af historien her (eksternt link)

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.