Turister flygter til Spanien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 19/07/2013 - 07:00
Penge & Forbrug
Den enes nød, den andens brød. Uro og krise i Egypten gavner den spanske turisme, der kan se frem til en ikke mindre end en super sommer, efte...
Den enes nød, den andens brød. Uro og krise i Egypten gavner den spanske turisme, der kan se frem til en ikke mindre end en super sommer, efter at flere hundrede tusinde turister har takket nej til eksotiske rejsemål i Egypten og i stedet vælger go’e gamle Spanien.
Det spanske turistråd, Exceltur, har i dag nedjusteret en nedgang i turismen i Spanien til 0,4, mod forventet en procent i januar, skriver Antena 3.
Årsagen til forbedringen i turistsektoren er primært uro i Tunesien og Egypten. Det betyder, at der kommer mellem 726.000 og 730.000 ekstra turister til de spanske feriemål, vurderer rådets formand, José Luis Zoreda.
Exceltur, der er en sammenslutning af landets største turistvirksomheder, anslår, at indtægterne kommer til at stige med 0,2 procent i perioden fra juli til september og med en procent i resten af året.
Forbundet forventer også, at et fald i omsætningen blandt indenlandske turister bliver opvejet af en fremgang i omsætningen hos udenlandske turister, der udgør mere end to-tredjedele af det samlede turisttal på de mest eftertragtede spanske feriemål.
Kan måske også interessere dig
Resumé for den økonomiske udvikling i Spaniens regioner
Der tegner siget billede af et land i to hastigheder.
Valencias hjerte får et ansigtsløft med masser af skygge
Plaza del Ayuntamiento får dobbelt op på træer og et særligt område til de berømte mascletàes.
Venta de Baños – landsbycharme i hjertet af Castilla y León
Perfekt sted for autentisk spansk kultur i smukke omgivelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















