Udbredt pessimisme
Skrevet af Torben Wilkenschildt, Tue, 15/01/2013 - 11:00
Samfund og Politik
Der er ikke megen nytårsoptimisme i Spanien. Halvdelen af befolkningen mener, at den økonomiske situation i Spanien vil være endnu værre til...
Der er ikke megen nytårsoptimisme i Spanien. Halvdelen af befolkningen mener, at den økonomiske situation i Spanien vil være endnu værre til næste år, hver tredje tror, at det vil være det samme, og kun 13 procent tror, at det nu begynder at lysne.
Det viser en måling fra analyseinstituttet CIS som blev offentliggjort fredag.
91,5 procent mener, at den økonomiske situation i Spanien er meget dårlig, hvoraf lidt over halvdelen siger, at det står rigtig skidt til. 72 procent mener, at situationen i det nye år er værre end ved indgangen til 2012.
Lussing til lederne
Men der er heller ikke meget tillid til landets ledelse. Otte ud af ti mener, at landets politikere gør det dårligt eller meget dårligt. 17,5 procent vurderer, at politikerne gør det ”okay”, og kun sølle 5,8 procent kategoriserer det politiske system som ”godt”.
Arbejdsløshed er det største problem for landets indbyggere. Det mener 77 procent. 45 procent tror, at vi skal fem år frem, før der kommer en løsning på den katastrofalt høje arbejdsløshed.
For nylig viste en anden undersøgelse, at trods pessimismen er spanierne mere lykkelige en verdensgennemsnittet.
Kan måske også interessere dig
Ny fiskeriaftale på Mallorca skaber stor lettelse
Endelig aftale om at fjerne kravet om obligatoriske fangstjournaler for fritidsfiskere på den populære ferieø.
Forlænget helligdagsweekend: Forvent tæt trafik på vejene
Knap 5,7 millioner biler på vejene i forbindelse helligdagene lørdag og mandag.
Ahhhh: Svale rejsemål i varmen
Sommeren er varm i Spanien, men faktisk findes der lækre, halvkølige steder, hvor dynen er i brug året rundt.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















