Udlændinge kan afgøre lokalvalg
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 14/02/2011 - 12:15

Samfund og Politik
Udenlandske stemmeberettigede i Málaga Provinsen kan få afgørende betydning for udfaldet af kommunevalgene i maj.
Udenlandske stemmeberettigede i Málaga Provinsen kan få afgørende betydning for udfaldet af kommunevalgene i maj.
Det viser nye tal fra Statistisk Institut.
I alt 38.542 udenlandske statsborgere i Málaga Provinsen har ansøgt om stemmeret ved kommunevalgene den 22. maj.
Hovedparten findes i Estepona, Benalmádena, Mijas, Nerja, Torrox, Casares, Frigiliana, Vélez Málaga, La Viñuela og Rincón de la Victoria, hvor udlændinge har gode chancer for at være med til at beslutte, hvem der skal være borgmester i de næste fire år.
Interessen for valgdeltagelsen er dog stadig lav
275.027 udenlandske statsborgere er tilmeldt folkeregistrene i Málaga Provinsen, hvoraf godt halvdelen kommer fra et ikke EU-land. Det betyder, at kun godt 14 procent af de registrerede udenlandske indbyggere ønsker at stemme.
Selvom interessen for lokalpolitik blandt de residente udlændinge fortsat er begrænset, er der et stigende antal udlændinge, som går aktivt ind i lokalpolitik.
I flere storkommuner er der opstillet udenlandske lokalpolitikere på partilisterne.
Få stemmer skiller
Benalamádena er et godt eksempel på, hvorledes udlændinge kan være med til at afgøre valget.
Forskellen i stemmeafgivelsen til de to største partier var ved sidste kommunevalg på 1.659.
Der er 2.853 stemmeberettigede udenlandske vælgere i Benalmádena. Hvis alle vælger at stemme, kan det få afgørende indflydelse på, hvem der skal være byens næste borgmester.
Noget lignende gør sig gældende i Mijas, hvor stemmeforskellen mellem de to største partier sidste gang lå på 1.798 stemmer.
Her er der 2.958 stemmeberettigede udlændinge.
I Velez-Málaga – som omfatter den udlændingetunge kystby Torre del Mar - har 914 udlændinge ansøgt om stemmeret. Ved sidste valg fik PSOE kun 350 stemmer flere end PP.
Men også i Nerja kan udlændingestemmerne være afgørende. Der er 2.655 stemmeberettigede udlændinge, hvilket er langt flere end de 1.174 stemmer, som det regerende konservative parti fik.
Kan måske også interessere dig
Strømafbrydelse svækker PSOE, mens PP stiger og udbygger sin føring
PP fortsætter deres fremgang efter deres tilbageslag på grund af DANA, og Vox vender tilbage til samme niveau af støtte som ved parlamentsvalget.
Banco de España har nedjusteret vækstprognosen for 2025
Banco de Españas guvernør, José Luis Escrivá, oplyste det mandag under en høring i økonomikommissionen.
Skjulte skønheder i kendt ferieparadis
VIDEO: Højsæsonen for vintersolturister er i gang på Gran Canaria. Øen er 'in' - også for dem, der ikke higer efter overfyldte badestrande.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.