Udlændinge redder turismen i Málaga
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 27/01/2012 - 11:31

Penge & Forbrug Samfund og Politik
Det bliver de udenlandske turister, der kommer til at redde turismen i Málaga. Mens den indenlandske turisme er steget med sølle 2,7 procent, ...
Det bliver de udenlandske turister, der kommer til at redde turismen i Málaga. Mens den indenlandske turisme er steget med sølle 2,7 procent, er antallet af udenlandske turister steget med 14,35 procent.
Sidste år besøgte 907.670 turister Málaga, hvoraf mere end halvdelen, 50,7 procent, var udlændinge. Det er første gang, at antallet af udenlandske turister overstiger antallet af spanske turister.
Formand for turistudvalget i Málaga, Carolina España, bekræfter de positive tal for den udenlandske turisme i provinsen.
- Det har været det bedste turistår i Málaga, siden vi startede registreringer, siger hun.
Også Danmark rykker
Mens det britiske marked er steget med 7,76 procent, er det franske steget med 17,51, det italienske med 15,85 og det tyske med 30,49. De fire største lande står tilsammen for 22 procent.
Men også de skandinaviske markeder er i kraftig fremgang. Det svenske marked steg med hele 54 procent, det finske med 33 procent, det norske med 25 og det danske med 19 procent.
Kan måske også interessere dig
Regeringen aktiverer 'obligatorisk immigrationssolidaritet'
Regioner med overbelastede centre skal kunne sende nyankomne uledsagede børn direkte videre.
Afsløring af bande, der lokkede kvinder til prostitution i Gandía, Valencia Regionen
Ofrene blev tvunget til at arbejde døgnet rundt og indtage stoffer med kunderne, hvis de ønskede det.
Skøn tur til smukke Toledo
Imponerende kirker, moskeer og synagoger. Toledo byder på lidt af hvert.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.