Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ugen der gik: håb og frygt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 07/05/2011 - 05:30


Alt i mens sidste uge hos os startede med en tur til Spaniens bedste restauranter, så blev verdensbilledet hurtigt domineret af den aktion, hvo...

Alt i mens sidste uge hos os startede med en tur til Spaniens bedste restauranter, så blev verdensbilledet hurtigt domineret af den aktion, hvor Osama Bin Laden blev likvideret...

 

Spaniens regering ønskede Barack Obama tillykke, og i den forbindelse knyttede Indenrigsminister Rubalcaba båndet til terror-attentatet den 11. marts 2004 i Madrid, hvor 192 mennesker omkom.

Selvom Bin Laden var udråbt til verdens værste terrorist-leder, så har flere svært ved at sympatisere med de jubel-fester, der fandt sted flere steder i verden. Om likvideringen hjælper på verdensfreden kan kun være et håb, og om den stimulerer den muslimske verden til yderligere had, kan man kun frygte.

 

Spanierne kan det der med at fastholde fridage. Meningen med at få fri den 1. maj er jo, at man kan gå ud og demonstrere og i det hele taget propagandere for den arbejdende befolknings vilkår og rettigheder. Det fandt da også sted den 1. maj, men da det var en søndag – hvor man under alle omstændigheder har fri – så blev fridags-retten i stedet flyttet til om mandagen.

 

Forrige uge fik det baskiske nationalistparti, Bildu, der er kædet sammen med ETA' terror-bevægelse, yderligere frist til at komme med flere argumenter for deres berettigelse til at stille op til kommunevalgene den 22. maj.
Men om søndagen sagde Højesteret nej. Afgørelsen kunne dog ankes og til manges overraskelse sagde Forfatningsdomstolen sent torsdag ja. Det betød selvfølgelig jubel hos de mange tilhængere, der nu kunne gå i gaderne og sætte valgplakater op.

 

Og det var netop natten til fredag, det begyndte at gå løs. Spærretiden var slut og klisteriet begyndte på slaget 12 over hele landet. I hver by er det kommunen, der anviser plakat-opklistrings-stederne.
Der er spænding om valgresultaterne. Måske ikke så meget om Josefina, som de fleste spår bliver genvalgt trods hendes 101 år!

 

Udlændingene har indflydelse på valgresultaterne. Fire procent af de stemmeberettigede vælgere i Málaga Provinsen er udlændinge. Briterne er langt den største gruppe, herefter følger rumænerne mens danskerne kun er en lille gruppe. I artiklen får du alle tallene.

 

Landsretten i Spanien dømte to somaliske pirater til hver 439 års fængsel for kapring af en spansk trawler i 2009, DR's magasin kontant afslørede to danskere på Costa del Sol, der platter danskerne, og det samme gør et dansk antennefirma, der bilder kunderne ind, at deres TV-tilbud er lovligt.
Puh-ha...

 

I sportens verden vandt Málaga CF igen, Barcelona slog Real Madrid og er nu i Champions League finalen og endelig startede Caroline Woazniacki med at vinde i Madrid Open tennisturneringwn men blev slået ud af sin tyske banemand for anden gang.

 

Som sædvanlig er Spanien – uanset politiske skærmydsler – på banen med masser af kulturelle og festlige begivenheder. Byfesten i Sevilla er i fuld gang og i næste uge starter den store heste-feria i Jerez de la Frontera.


Og netop den historie får du i morgen søndag i Spanien i Dag Weekend med fakta, masser af billeder og en video. Næsten som at være der...


Teamet bag Spanien i Dag og Radio Solymar
ønsker jer en god weekend

Torben Wilkenschildt
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.