Unge kvæstet, da gelænder forsvandt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 02/11/2011 - 12:03
Krimi og katastrofe
11 personer blev kvæstet, da et gelænder ved nedgangen til parkeringskælderen ved indkøbscentret Heron City, i Nou Barris-distriktet i Barce...
11 personer blev kvæstet, da et gelænder ved nedgangen til parkeringskælderen ved indkøbscentret Heron City, i Nou Barris-distriktet i Barcelona natten til søndag pludselig brasede sammen.
Ulykken skete mens flere hundrede unge stod og ventede på nogle busser, der skulle køre dem til et diskotek i Sant Cugat del Vallès.
Flere kvæstede

Det var her, ulykken skete
En del af de unge havde stillet sig ved kanten af bygningen, der vender ud mod nedkørslen til indkøbscentrets parkeringskælder, da presset fra de mange mennesker fik gelænderet til at give efter. 30 unge styrtede ned fra fire meters højde.
En mindreårig brækkede benet, to fik alvorlige skader, mens otte slap med mindre kvæstelser.
Det katalanske politi, Los Mossos d'Esquadra, er nu ved at undersøge årsagen til uheldet. Vidner til dramaet siger, at en del af de unge var kommet op at slås, og at der på et tidspunkt var en del tumulter.
I området ved Heron City er der i løbet af den seneste tid blevet lukket tre diskoteker på grund af optøjer og slagsmål blandt gæsterne. De unge er derfor tvunget til at søge andre steder hen for at komme på diskotek.
Se video
Kan måske også interessere dig
Klimaforandringerne og Spaniens infrastruktur
Hvor meget infrastruktur er der blevet ødelagt, hvad koster reparationerne, hvem betaler, og hvordan kan man undgå dem?
Chokoladeparadis i Andalusien: Oplev julestemningen i Rute
Et sødt stop på vejen for feinschmeckere og andre livsnydere.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















