Ups: 42 mindreårige taget på diskotek
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 14/11/2024 - 09:57
Samfund og Politik
Ingen adgang for ikke-myndige.
En aktion fra Policía Nacional i weekenden afslørede, at den er helt gal med hensyn til at tjekke ID nogle steder.
I alt fandt man 42 mindreårige på to diskoteker på Plaza de Maspalomas i Playa del Inglés på den sydøstlige del af Gran Canaria.
Razziaen foregik mellem klokken 02:15 og 04:45 natten mellem lørdag og søndag.
Det oplyser politiet.
Gældende lovgivning forbyder unge under 18 år adgang til etablissementer, hvor der sælges eller udleveres alkoholiske drikke. På det ene diskotek fandt politiet otte mindreårige, mens den var helt gal på det andet, hvor der blev opdaget 34.
Det drejer sig om de to velkendte diskoteker i komplekset, Caserío og Panamera.
Operationen blev blandt andet udført inden for rammerne af det nationale politis forebyggende aktioner med hensyn til handel med og forbrug af narkotiske stoffer.
Kan måske også interessere dig
Højesteret fælder historisk dom: Eks-minister Ábalos idømt 24 års fængsel i mundbindssagen
Enstemmig afgørelse i ″Caso Koldo″: Tocifrede fængselsstraffe til politisk top, mens bagmanden slipper for fængsel
Ny alliance mellem Mette og Giorgia
Frederiksen og Meloni i fælles front mod ureguleret migration - vil sende afviste ud af Europa.
Madrid på en ny måde: Oplev den fra byens parker
En rute viser 10 udsigtspunkter med panoramablik på hovedstadens 'skyliners'.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















