Valg den 25. marts
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 12/01/2012 - 12:31

Samfund og Politik
Det kan godt være vi skal spise sundt, men hvis man skal holde traditionen med valgflæsk, kan det godt være, det bliver svært af holde diæt...
Det kan godt være vi skal spise sundt, men hvis man skal holde traditionen med valgflæsk, kan det godt være, det bliver svært af holde diæten.
Den andalusiske regeringsleder, José Antonio Griñán, har meddelt, at der bliver afholdt valg til den andalusiske regering søndag den 25. marts. Vi skal til det igen. For tredje gang på bare 10 måneder. Sidst vi var ved stemmeurnerne var ved parlamentsvalget den 20. november, mens der var kommunalvalg den 22. maj sidste år.
Slut med den sidste socialistisk bastion?
Det er første gang, det andalusiske regionsvalg afholdes adskilt fra parlamentsvalget. Årsagen menes at være forsøg på at undgå, at det forventede valgnederlag til Zapateros socialistiske regering skulle smitte af på regionsvalget i Andalusien, der er den sidste spanske region med socialistisk flertal.
Meget tyder på, at den socialistiske regering har forsøgt at skyde valgdatoen så lang tid som muligt. Vedtagelse af den nye finanslov, nye økonomiske nedskæringer samt vedtagelsen af de seneste skatte- og afgiftsstigninger vil formentlig gavne stemmeafgivelsen til det socialistiske parti.
Men også skandalesagen omkring den forhenværende generaldirektør for det andalusiske beskæftigelsesudvalg, Francisco Javier Guerrero, der beskyldes for at have brugt arbejdsløshedspenge på fester og kokain, kan have været medvirkende årsag til den sene valgdato.
Griñán kunne faktisk have udskudt valget yderligere, men det ville betyde, at valgdatoen vil falde sammen med søndag den 1. og søndag den 8. april, der markerer starten og slutningen på påskeugen.
Meget tyder på, at det socialistiske parti mister sin sidste højborg, og at ny regeringsleder bliver den konservative partiformand i Andalusien, Javier Arenas, der fører klart i meningsmålingerne.
Kan måske også interessere dig
Spanien skal reducere EUs afhængighed af sjældne jordarter
Syv miner i Spanien skal styrke Europas råstofsikkerhed.
Der må nok hellere gå en flagmand som advarsel foran AI-maskinen
VIDEO: I dagens klumme inviterer vi dig ind i en verden, som mange tror, er noget der kommer, men som vi allerede er pladask midt i …
Skøn tur til smukke Toledo
Imponerende kirker, moskeer og synagoger. Toledo byder på lidt af hvert.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.