Varme gør os skøre

PrintPrint Share this
Føler du dig lidt ekstra irritabel, nervøs og pirrelig for tiden, har det sin naturlige forklaring.

Hvis du føler dig mere irritabel end normalt, kan det have sin naturlige forklaring. Eksperter advarer om, at sommervarmen – og især de varme nætter – gør os mere trætte.

 

Kroppen er bedst til at sove, når temperaturen er under 21 grader, hvor den kan slappe af og vi falder i en sød søvn. Hvis den er højere, har det negativ indflydelse på søvnen.

 

Øget stofskifte

Hvis temperaturen er på mere end 21 grader, øges stofskiftet fordi vores organisme selv forsøger at sænke kropstemperaturen, siger José Antonio López Rodríguez. Han er næstformand for Psykiatrisk Forening, Asociación Española de Psiquiatría Privada (ASEPP).

 

- Og når kroppen er aktiv, når den egentlig burde slappe af og regenere ny energi, opstår irritation og nervøsitet på grund af manglende søvn, siger han.

 

Et højere stofskifte sætter også gang i hjernen, og det er yderligere med til at forstyrre søvnen.

 

Begge dele, nervøsitet og irritation, bestyrkes, hvis der går flere nætter uden ordentlig søvn, og det kan give udslag i en aggressiv adfærd, siger eksperten, som dog også har en trøst:

 

Tag det i stiv arm

Kroppen vænner sig til alt - også til varmen. Så det gælder om at væbne sig med tålmodighed og – ja - slå koldt vand i blodet.

 

- Det er den bedste kur, siger Rodríguez, som advarer mod overdreven brug af aircondition.

 

Der går normalt to til tre dage, så er kroppen ved at vænne sig til de nye omgivelser, siger han.

 

Det bedste, man kan gøre, er at vænne sig langsomt til stigende temperaturer og undgå kold luft fra et klimaanlæg. Det kan nemlig give overfølsomhed og forkølelse, som er mindst lige så irriterende.

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software