Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejr: Weekenden og næste uge

Skrevet af , lør, 01/03/2014 - 00:05

Vejr og natur


Vi skal igennem endnu et par lavtryk fra vest, før det klarer op, og der kommer sol. Hovedparten af landet får ret skyet, blæsende og vådt v...

Vi skal igennem endnu et par lavtryk fra vest, før det klarer op, og der kommer sol. Hovedparten af landet får ret skyet, blæsende og vådt vejr her i weekenden, men fra mandag klarer det op, og sidst på ugen kommer der en del sol og varmt vejr.

 

Costa del Sol får skyet vejr denne weekend, og i eftermiddag kommer der endda nogen regn. Frisk vind fra nordvest og mellem 12 og 16 grader. I nat og i morgen forsat skyet, men tørt og i løbet af eftermiddagen klarer det op. Mandag ret solrigt og tørt med frisk vind fra nordvest og op til 16 grader. Fra tirsdag stiger temperaturene, det bliver klart og solrigt og sidst på ugen kommer dagtemperaturen op i nærheden af de 20 grader.

 

Costa Blanca får i dag skyet, men mest tørt vejr og ret blæsende fra sydvest med mellem 11 og 15 grader. I morgen nogen sol, men det bliver efterhånden mere blæsende fra vest, mandag formiddag en overgang op til svag kuling. Tirsdag mere skyet, men stadig tørt med frisk vind fra vest, men fra onsdag lægger vinden sig, og det bliver solrigt resten af ugen med op til 18 grader og ret svag vind.

 

Costa Brava får i dag letskyet vejr med svag vind fra skiftende retning og mellem syv og ti grader. I morgen efterhånden mere skyet og let stigende temperaturer. Mandag morgen overskyet og regn, men i løbet af dagen klarer det op, og fra tirsdag bliver det solrigt. Svag vind og let stigende temperaturer.

 

Balearerne får i dag mest overskyet vejr, og det bliver også ret blæsende, men fra i morgen klarer det op, og der kommer nogen sol. Mellem otte og 14 grader. Fra mandag bliver det ret solrigt, en overgang ret blæsende, men så ser det ud til at vinden lægger sig, og resten af ugen byder på en del sol med svag vind – men det bliver koldere om natten; fredag helt ned til fem grader.

 

De Kanariske Øer får ret skyet vejr, og der kommer også regn. Faktisk skal vi helt frem til slutningen af næste uge, før der kommer opklaring og sol. I dag let til frisk vind, skyet til overskyet, men mest tørt og mellem 15 og 17 grader. Mandag kommer der regn, og det våde vejr fortsætter frem til onsdag, hvor det klarer op, og resten af ugen holder det tørt, og der kommer også en del sol. Næste weekend op til 22 grader og klart vejr. 

 

Vejr i Spanien, lørdag kl 15:00

 

Vejr i Spanien, søndag kl 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.