Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejr: Weekenden og næste uge

Skrevet af , lør, 08/03/2014 - 00:05

Vejr og natur


Det bliver tørt og ret solrigt i det meste af landet i den næste uges tid. Efter et par turbulente vintermåneder banker foråret på døren. ...

Det bliver tørt og ret solrigt i det meste af landet i den næste uges tid. Efter et par turbulente vintermåneder banker foråret på døren. Der er udsigt til en del sol i hele landet, og mange steder sniger termometret sig op over de 20 grader, mens det bliver ret køligt om natten.

 

Costa del Sol får i dag en del sol og op til 20 grader, i løbet af dagen bliver det mere blæsende, men vinden lægger sig igen hen under aftenen. I nat ned til ti grader. I morgen letskyet og op til 18 grader. I begyndelsen af ugen fortsat koldt om natten – ned til ni grader langs kysten – men om dagen stiger temperaturen til en 18-20 grader, og der kommer også en del sol. Hele ugen bliver tør og ret solrig, mens temperaturene forbliver uændrede.

 

Costa Blanca får i weekenden ret klart og solrigt vejr. I dag svag vind og op til 16 grader, men i morgen bliver det mere blæsende fra nordøst. Det tørre og solrige vejr fortsætter hele ugen, kun afbrudt af et kortvarigt lavtryk med mere skyet vejr midt på ugen.

 

Costa Brava får klart og solrigt vejr hele ugen, ret svag vind fra skiftende retninger og temperaturen kommer til at svinge på mellem 11 og 14 grader. I dag sol, ret svag vind fra østlig retning, og det solrige vejr fortsætter i morgen, og det meste af ugen. Sidst på ugen dog mulighed for mere ustadigt vejr.

 

Balearerne får også en del sol, men det bliver koldt om natten. I dag og i morgen ret klart vejr, svag vind fra nord og op til 18 grader. I nat ned til syv grader. I morgen op til 16 gradere, og fortsat solrigt og lunt, selv om det biiver knapt så varmt som i dag. Resten af ugen solrigt, mest let til svag vind fra nordlig retning, og mellem syv og 17 grader. Sidst ugen mere ustadigt, skyet, men mest tørt.

 

De Kanariske Øer får i dag nogen sol, svag vind fra nordvest, op til 19 grader. I morgen bliver det mere skyet, og hen under aften kan der komme lidt regn, men så klarer det igen op, og resten af ugen kommer der en del sol, og det bliver tørt. Sidst på ugen bliver der mere blæsende fra nordøst.

 

Spanien, lørdag kl. 15:00

 

Vejr i Spanien, søndag kl 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.