Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fortsat lunt, men mere ustadigt

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 01/02/2024 - 07:00

Vejr og natur

Skyet de fleste steder.

Varsler om kraftig vind i Gibraltarstrædet og Empordà i perioder, mens der også advares om lokalt vedvarende tåge på den nordlige højslette.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Der forventes overvejende letskyet himmel i det meste af landet undtagen på den helt nordlige del af halvøen, hvor det vil forblive skyet med mulighed for nogle lette byger. 

Der bliver også overskyet i perioder - især tidligt om morgenen - over den sydlige halvdel af Middelhavskysten, og det giver mulighed for lidt let regn i Gibraltarstrædet.

Calima på De Kanariske Øer.

Dagstemperaturerne vil falde på den helt nordlige del af halvøen, stige på den østlige halvdel og ellers kun små ændringer i resten. Nattemperaturerne sker der generelt heller ikke det store med. Frostgraderne vil være begrænset til Pyrenæerne og lokalt i andre bjergområder på den nordlige halvdel af halvøen.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Endnu en overskyet dag med lejlighedsvis støvregn, der dog er mere sandsynligt på vestkysten i løbet af dagens første halvdel, men det skulle klare op om eftermiddagen. Tåge om morgenen. Faldende nattemperaturer og uændrede dagstemperaturer, så vi lander på 17 til 19 grader og syv til 12 i nat.

Med dansk guide på eventyr i Málaga-provinsen? Læs mere HER.

Gran Canaria

Klart med lejlighedsvis højtliggende skyer. Fortsat calima. Faldende dagstemperaturer, mens der ikke sker meget om natten, så den står på 17 til 24 grader.

Alicante-provinsen

Overvejende letskyet eller klart, dog enkelte lavthængende skyer ved kysten om morgenen. Morgentåge og dis i de indre egne. Nattemperaturerne er uændrede, mens dagstemperaturerne er stigende, og det betyder 17 til 18 grader og fire til syv i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.