Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret 10. februar

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 10/02/2022 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Stabilt og nogenlunde tørt vejr til det meste af landet, men støvet fra Sahara breder sig.

Vejret være stabilt med letskyet himmel i begyndelsen af dagen i det meste af landet. I de vestlige og nordvestlige tredjedele af halvøen vil der dog i løbet af dagen blive mere overskyet.

Mest skyet i Galicien og dele af nordvest, hvor der forventes en del regn og byger, der muligvis vil brede sig i svagere og mere spredt form til andre dele af nordvest, den øvre Ebro-dal og den nordvestlige del af den nordlige højslette. 

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Om morgenen vil der også dannes spredte lavtliggende skyer over Ebro-dalen, Middelhavsområdet og ved Gibraltarstrædet. 

På De Kanariske Øer overskyet i perioder med tendens til opklaring mod slutningen af dagen.

Morgentåge i Ebro-dalen, det catalanske indland, det sydøstlige indland og det galiciske indland. Calima-varsel på De Kanariske Øer og over den vestlige del af halvøen.

Dagstemperaturerne har tendens til at stige på den sydlige halvdel af halvøen og i Ebro-dalen og falde i Galicien, ved nordvestkysten, i Pyrenæerne og Cataloniens dale. Temperaturerne ligger fortsat over normalen på De Kanariske Øer samt på Atlanterhavskysten. Nattemperaturerne stiger på Atlanterhavssiden og falder i Middelhavområdets dale og Pyrenæerne. Der vil fortsat være svag og spredt frost i Pyrenæerne, i de nordlige indre egne, i De Iberiske Randbjerge og i det sydøstlige indland.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Overvejende overskyet vejr ved kysten. Lavtliggende skyer i det indre af provinsen med tendens til overskyet sidst på dagen. Morgendis og tåge er ikke udelukket.

Nattemperaturerne er uændrede eller let faldende, mens dagstemperaturerne er uændrede ved kysten og stigende i de indre egne. Det betyder 18 til 20 grader og fem til 10 i nat. Svag vind fra skiftende retninger eller vindstille. Svag vind fra øst ved kysten i løbet af formiddagen.

Gran Canaria

Generelt klart dog med enkelte skyer i perioder. Der er sandsynlighed for let calima. Temperaturerne ændrer sig kun lidt og ligger på 18 til 26 grader. Svag til moderat vind fra sydøst.

Alicante-provinsen

Om morgenen er der få skyer, men fra middag bliver det mere eller mindre letskyet eller klart. Morgentåge og dis i de indre egne.

Nattemperaturerne er svagt faldende og dagstemperaturerne stiger i de indre egne og er uændrede ved kysten. Dermed havner vi på 16 til 18 grader og en til seks i nat dog let frost lokalt i de indre dele. Let vind fra skiftende retninger.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.