Blanding af høje temperaturer og byger
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 10/07/2025 - 09:24

Vejr og natur
Kraftigt tordenvejr nogle steder.
Vejrudsigten varsler ekstrem varme og kraftige byger - især i syd og i bjergområderne.
- Tordenvejr og mulighed for kraftige byger i De Iberiske Bjerge og de østlige Pyrenæer
- Der forventes meget høje dagstemperaturer på 34 til 36 grader i store dele af fastlandets sydlige halvdel, det nordlige højland og Ebro-området.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
I dag forventes overvejende stabile forhold på Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer, da vi forbliver under indflydelse af højtrykket.
Middelhavskysten og det nordvestlige område afviger dog fra denne generelle beskrivelse på grund af indstrømning af fugtig luft, der vil give lavthængende skyer i Galicien og Cantabrien samt lavthængende skyer og svage byger i øst, hyppigst i det nordøstlige indland og muligvis kraftige byger i De Iberiske Bjerge og de østlige Pyrenæer.
Enkelte svage eftermiddagsbyger kan ikke udelukkes i bjergområder i indlandet, mest sandsynligt i Cantabrien.
På De Kanariske Øer forventes letskyet vejr med mulighed for svag støvregn i de nordlige bjergrige områder.
Dagstemperaturerne stiger på den nordlige og østlige tredjedel af halvøen samt på øgrupperne, mens der forventes lette fald på den vestlige del af halvøen.
Nattemperaturerne stiger på den nordlige halvdel og øerne, mens der ventes lette fald i Extremadura og sydøst samt uændrede forhold i resten.
Dagstemperaturerne forbliver på 34 til 36 grader i store dele af den sydlige halvdel, det nordlige højland og Ebro-området. I disse områder, herunder det sydlige højland og middelhavskysten, forventes nattemperaturerne fortsat ikke at falde under 20 grader.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet med lavthængende skyer, men det klarer op i løbet af formiddagen. Nattemperaturer med få ændringer og stigende dagstemperaturer, så vi lander på 30 til 35 grader og 20 til 25 om natten.
Gran Canaria
Skyet i nord og letskyet på resten af øen. Let calima i højderne, der påvirker bjergtoppene. Temperaturer med få ændringer langs kysterne og lette stigninger i indlandsområderne. Der forventes lokalt over 32 grader i middelhøje områder på syd- og vestsiden, men ellers generelt mellem 20 og 23 grader.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klart, men efterhånden flere skyer og mulighed for enkelte byger i det nordlige indland. Nattemperaturerne er let faldende, og dagstemperaturerne er stigende. Det betyder 32 til 36 grader og 20 til 23 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Kan måske også interessere dig
Regeringen inkluderer forslag fra Sumar i “dagens brag”
Ifølge regeringskilder vil forslagene berøre partier, institutioner og virksomheder.
Aena planlægger stor prisstigning på lufthavnsafgifter
Ryanair truer med yderligere nedskæringer i protest.
Ávila – en guide til store oplevelser
Den smukke middelalderby, omgivet af imponerende bymure, er en perle med en rig katolsk arv og charmerende gader.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.