Sommeren har i dén grad meldt sin ankomst: Op til 40 grader
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 10/06/2025 - 08:15

Vejr og natur
Lidt mere ustadigt med torden og endda hagl.
- Kraftigt tordenvejr til store dele af den nordlige halvdel af Den Iberiske Halvø med tilhørende kraftige byger i det vestlige Galicien, Cantabrien, dele af Ebro-dalen, De Iberiske Bjerge og Pyrenæerne.
- Meget høje temperaturer i lavlandsområder på den nordøstlige del af halvøen og i Andalusien.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
En dana, der nærmer sig fra vest, vil forårsage øget ustabilitet på halvøen. En dana er, når varm og kold luft mødes, hvilket skaber risiko for styrtregn.
Der vil være letskyet eller højtliggende skyer fra de tidlige morgentimer over den sydlige halvdel, som har tendens til at brede sig mod nord. Fra middagstid dannes flere skyer, og med dem kommer der torden til store dele af den nordlige halvdel af Den Iberiske Halvø, det sydlige højland og bjergkæder i sydøst.
Tordenvejret forventes at blive kraftigt og ledsaget af hagl samt meget stærke vindstød - især på dele af den nordlige halvdel af fastlandet. Kraftige byger er også sandsynlige i det vestlige Galicien, omkring Cantabrien, den øvre Ebro-dal, den nordlige del af De Iberiske Bjerge og Pyrenæerne.
På øerne vil der overvejende være klart eller perioder med højtliggende skyer uden nedbør, samt perioder med lavthængende skyer over de nordlige dele af De Kanariske Øer.
Morgentågebanker i Galicien og Cantabrien, mens der fortsat ventes calima på Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer.
Dagstemperaturerne stiger i middelhavsområderne og på den nordlige og nordøstlige tredjedel af halvøen, særligt mærkbart i Cantabrien. De falder i det sydlige højland og områder i det vestlige yderområde og forbliver uændrede i resten af landet.
Temperaturerne ventes at overstige 34 til 36 grader på store dele af den sydlige halvdel af fastlandet, det nordlige højland, lavlandsområder i nordøst, i dalene i nordvest og visse steder i det østlige Cantabrien. Det er sandsynligt, at vi når helt op på 38 til 40 grader i dalene i Andalusien og steder i nordøst.
Nattetemperaturerne falder på den sydvestlige tredjedel af Den Iberiske Halvø, mens de stiger på resten, især mærkbart i den nordlige centrale del. Få ændringer på øerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet med overvejende mellem- og højtliggende skyer. Calima i luften. Temperaturerne er uændrede eller stigende, så vi lander på 26 til 33 grader og 19 til 22 om natten.
Gran Canaria
I nord er det skyet i de tidlige morgentimer, men ellers letskyet resten af dagen. I andre områder er det klart, afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Temperaturer med få ændringer på 20 til 24 grader.
Alicante-provinsen
Letskyet med højtliggende skyer, men om eftermiddagen forventes flere skyer i indlandet. Nattemperaturerne stiger i indlandet og forbliver uændrede ved kysten, mens dagstemperaturerne er stigende, så den står på 26 til 32 grader og 19 til 22 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Kan måske også interessere dig
La Mona de Pascua
Et glas sød hvid - eller hedvin må være uovertruffent til både køkkenhyggen og påskedelikatessen ...
″Vi skulle ikke have stolet på ham″
Kæmpe drama efter UCO-afsløring af Santos Cerdán for svindel - nummer tre i PSOE.
Spanien Rundt med Kate & Peter (2)
WEEKEND: Velkommen til anden del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist på deres spændende tur gennem landet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.