Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret 11. februar

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 11/02/2022 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag bliver noget blæsende og letskyet, men bare rolig - der bliver også plads til solen mange steder.

Perioder med kraftig vind på Galiciens og Empordàs kyster.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Ved nordvestkysten, den øvre Ebro-dal og Pyrenæerne skyet eller overskyet med let nedbør, som har tendens til at aftage i løbet af dagen og med pletvis opklaring. Langs den catalanske kyst letskyet, men efterhånden tiltagende til skyet eller overskyet med enkelte byger. 

Omkring Alborán er det overskyet i perioder. 

I resten af Middelhavsområdet syd for Ebro-dalen er det letskyet afbrudt af perioder med lavthængende skyer og til sidst højtliggende skylag. 

På resten af halvøen starter dagen overskyet, men det klarer op efterhånden. Spredt, let regn er ikke udelukket, men det er dog mest sandsynligt i de centrale timer og i bjergområderne. 

Letskyet eller klart på De Kanariske Øer.

Morgentåge i Middelhavsområdet og i det galiciske indland. Der kan også komme calima både til De Kanariske Øer og i den sydvestlige del af halvøen.

Dagstemperaturerne falder på De Kanariske Øer og det meste af den nordlige halvdel af halvøen, men dog især i Pyrenæerne og den øvre Ebro-dal. Nattemperaturerne falder på De Kanariske Øer, i Pyrenæerne, León-bjergene og i de centrale og iberiske bjerge, men stiger ellers generelt på resten af halvøen. Kun få ændringer på øerne. Svag frost på den nordlige og østlige del af den nordlige højslette, De Iberiske Randbjerge og mere intensiv frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Skyet med tendens til opklaring i løbet af dagen for så at blive overskyet igen om aftenen, hvor lidt svag og lejlighedsvis nedbør ikke er udelukket. Tåge og muligvis morgendis. Temperaturerne er uændrede eller stigende på 17 til 19 grader og seks til 10 i nat. Let vind fra skiftende retninger dog mest fra øst.

Gran Canaria

Overvejende letskyet eller klart vejr og behagelige temperaturer på 17 til 24 grader. Svag vind fra nordøst, der er tiltagende om eftermiddagen.

Alicante-provinsen

Perioder med overskyet især i de indre egne, men udbredt opklaring mod slutningen af dagen. Temperaturer uden væsentlige ændringer på 15 til 17 grader og fire til syv i nat. Let vind fra skiftende retninger dog med tendens til at komme fra øst om eftermiddagen ved kysten.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.