Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Igen lidt lunere ved Middelhavskysterne

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 12/04/2023 - 07:00

Vejr og natur

Noget blæsende her og der.

Varsler om perioder med kraftig vind på Galiciens nordvestkyst, ved det cantabriske hav, kysten ved Granada og Almería, Ebro-dalen, Empordà og De Kanariske Øer. 

Der ventes også markant lavere dagstemperaturer på den nordvestlige del af halvøen, mens der er tale om markante stigninger på Middelhavskysten.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

En Atlanterhavsfront vil krydse den nordligste del af halvøen fra vest til øst og give overskyet himmel, som lokalt smider moderate nedbørsmængder i sit kølvand. Disse kan i svagere grad og mere spredt grad brede sig til den nordlige højslette, de centrale og iberiske bjerge og sidst på dagen måske også lejlighedsvise regnbyger i den østlige del af Catalonien. 

Letskyet i begyndelsen af dagen i centrum, det sydlige af halvøen og Balearerne, og efterhånden også tiltagende skydække. 

Letskyet eller højtliggende skyer over sydøstkysten og Gibraltarstrædet. 

Mellem- og højtliggende skyer over De Kanariske Øer og nogle lavthængende skyer i nord. 

Calima på det sydlige af halvøen og De Kanariske Øer - især på de østlige øer. 

Temperaturerne stiger om dagen i Middelhavsområdet - især på Levante-kysten, hvor den vil stige betydeligt. Faldende på stort set resten af halvøen, men lokalt mærkbart i den nordvestlige del. Nattemperaturerne er generelt faldende. Svag frost i bjergkæderne på den nordlige halvdel af halvøen - lidt kraftigere i Pyrenæerne. På De Kanariske Øer få svage eller kun lette fald.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Letskyet eller klart vejr, men med højtliggende skyer i løbet af eftermiddagen. Nattemperaturer med få ændringer, mens dagene bliver lunere ved kysten, er uændrede ved Atlanterhavskysten og falder i de indre egne. Dermed lander vi på 23 til 30 grader og 10 til 16 i nat. Let vind fra vest, der er tiltagende om eftermiddagen og drejer i sydvest.

Vil du på tur med dansk guide i Málaga? Læs mere her

Gran Canaria

Perioder med mellem- og højtliggende skydække og overvejende overskyet om eftermiddagen. I lavtliggende områder i nord perioder med lavtliggende skyer i slutningen af dagen. Calima-varsel for især i de mellem- og højtliggende områder. Temperaturer på 18 til 22 grader, men lokalt kan vi ramme 30 grader i de indre egne i vest og syd. Moderat vind fra nordøst, der i perioder frisker op. Mulighed for stedvis meget kraftige vindstød på de nordvestlige og sydlige kanter - især i de tidlige morgentimer.

Alicante-provinsen

Letskyet eller klart vejr det meste af dagen, men tendens til flere skyer i de sene timer. Temperaturerne stiger - lokalt ret markante stigninger om dagen i kyst- og nærkystområder - så den står på 29 til 34 grader og 11 til 16 i nat. Ved kysten svag vind fra sydvest og i resten af provinsen svag til let vind fra vest.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.