Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Blæsende og fortsat godt varmt

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 12/07/2022 - 07:00

Vejr og natur

Calimaen trækker ind over det meste af Sydspanien og Kanarieøerne.

Igen en dag med varsler om meget høje temperaturer på det meste af halvøen og Mallorca, med bemærkelsesværdige stigninger i det vestlige Galicien og fald på De Kanariske Øer. 

Der advares også om kraftig vind med meget kraftige vindstød omkring Gibraltarstrædet.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Overvejende letskyet eller klart vejr til det meste af landet. Der forventes kun nogle få lavtliggende skyer langs den galiciske kyst, i det vestlige cantabriske område, omkring Melilla og i de nordlige egne af De Kanariske Øer. 

Der forventes også perioder med højtliggende skyer over den sydvestlige del af halvøen samt overskyet vejr i løbet af dagen i de indre egne af den nordlige halvdel, hvor enkelte byger eller isolerede tordenbyger i bjergområderne ikke er udelukket.

Calima-varsel for De Kanariske Øer, Sydspanien og Ceuta og Melilla.

Temperaturerne vil fortsat stige lidt, men mere markant i den vestlige del af Galicien. Kun på den sydøstlige del af halvøen falder temperaturerne en smule, mens de på De Kanariske Øer faldt moderat til markant. Temperaturen vil overstige 35 grader i det meste af halvøens indre egne og på Mallorca, mens den kan komme op på 40 grader på den sydvestlige del af fastlandet.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Letskyet eller klart vejr med perioder med højtliggende skyer. Temperaturerne er uændrede eller svagt stigende på 30 til 34 grader og 21 til 23 i nat. Vind fra øst, der er noget kraftigere i Ronda og Antequera, hvor der af og til kommer meget kraftige vindstød.

Gran Canaria

I nord skyet med tendens til overskyet i de centrale timer. I resten letskyet eller klart. Temperaturerne falder, hvilket vil være særligt mærkbart i de indre egne og moderat ved kysten. I de sydvendte indre egne kan temperaturen lokalt dog stadig nå eller overstige 30 grader. Ellers 19 til 24 grader. Vind fra nord, der er noget kraftigere i det helt vestlige og sydøstlige område.

Alicante-provinsen

Overvejende letskyet eller klart vejr. Temperaturer uden væsentlige ændringer på 32 til 34 grader og 20 til 24 i nat. På sydkysten moderat vind fra nordøst, aftagende fra midt på dagen. I resten let vind fra skiftende retninger med tendens til at komme fra øst og sydøst om eftermiddagen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.