Mere stabilt vejr, men fortsat nogle tordenbyger i nord
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 12/06/2025 - 08:21

Vejr og natur
Lidt mere behagelige temperaturer.
- Lokalt kraftige regn- og tordenbyger ved daggry i områder af det centrale og nordøstlige fastlandet.
- Høje temperaturer i dalene i nordøst og på Mallorca.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Dagen forventes at bringe mere stabilt vejr til Den Iberiske Halvø, i takt med at lavtrykket, der har forårsaget ustabilitet de seneste dage, bevæger sig nordpå. Dog forventes der tidligt om morgenen byger og torden i de centrale og nordøstlige områder af fastlandet, men disse vil efterhånden aftage.
Derefter ventes der for det meste letskyet himmel eller perioder med højtliggende skyer, mens bjergområderne vil få flere skyer i løbet af dagen.
Kun i det helt nordvestlige hjørne vil tilnærmelsen af en front medføre skyet eller helt overskyet himmel og nedbør i det vestlige Galicien, og der er også mulighed for nedbør i resten af regionen og Asturien.
På øerne forventes ingen nedbør, men letskyet himmel over De Baleariske Øer og vekslende skydække over De Kanariske Øer.
Calima forventes fortsat at hænge over De Baleariske Øer, Alborán og de østlige områder af Den Iberiske Halvø.
Dagstemperaturerne vil falde langs middelhavskysten og på det meste af den nordlige tredjedel af halvøen, særligt markant i de østlige områder af Cantabrien. Temperaturerne vil stige på den sydvestlige del og forblive uændrede i resten.
Der forventes temperaturer på 34 til 36 grader i lavlandsområder i Andalusien og den nordøstlige del af halvøen, samt lokalt på den sydøstlige del og i det indre af Mallorca.
Nattemperaturerne vil falde på halvøen – let langs kysterne og moderat i indlandsområderne - mens de let stiger på De Baleariske Øer og forbliver uændrede på De Kanariske Øer.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet eller klart. Nattemperaturerne er faldende, og dagstemperaturerne er generelt stigende, lokalt uændret i indlandet. Dermed lander vi på 27 til 30 grader og 14 til 20 om natten.
Gran Canaria
I nord er det overskyet om formiddagen, og letskyet resten af dagen. På resten af øen er det klart med enkelte skyer om morgenen og højtliggende skyer mod slutningen af dagen. Temperaturer med få ændringer på 20 til 24 grader.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klart. Måske nedsat sigtbarhed på grund af calima i luften. Temperaturer med få ændringer på 26 til 33 grader og 18 til 22 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Kan måske også interessere dig
Intensiverer kontrol med motorcyklister i weekenderne
Ny kampagne fra maj til oktober fokuserer på de mest befærdede motorcykelruter.
10 mest solgte elbiler i Spanien
Tallene fra april viser, at Tesla indtager to af positionerne.
“Der er ikke noget større held end at have hinanden”
VIDEOER: Et eventyr hjælper med, at spliden glemmes for en stund overalt i Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.