Lunere nætter og op til 36 grader om dagen
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 13/06/2025 - 08:25

Vejr og natur
Sommeren er over os!
- Tordenvejr og lokalt kraftige byger tidligt om morgenen i de indre områder af den nordøstlige del af halvøen.
- Høje temperaturer i de nordøstlige dale og på Mallorca.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Dagen forventes at fortsætte den stabiliserende tendens på Den Iberiske Halvø med ankomsten af et højtryk. Der vil være overvejende klart eller perioder med højtliggende skyer samt flere skyer i løbet af dagen i bjergområder.
Dog vil en front i nordvest give skyet eller helt overskyet himmel og svag nedbør i Galicien og Cantabrien.
I Pyrenæerne, De Iberiske Bjerge og i lavlandsområder i nordøst samt Pyrenæerne forventes byger ledsaget af torden, og der er mulighed for det samme i bjergkæderne i sydøst.
Lokalt kraftig nedbør med stærke vindstød og hagl forventes i provinserne Huesca, Zaragoza og nærliggende områder.
På De Baleariske Øer forventes perioder med højtliggende skyer, mens der på De Kanariske Øer forventes lavthængende skydække over de nordlige områder, og det giver mulighed for let regn. Ellers letskyet til klart.
Calima kan fortsat forekomme på De Baleariske Øer, ved Alborán og over de østlige områder af Den Iberiske Halvø.
Dagstemperaturerne stiger let i centrum af halvøen og moderat i sydvest, uden væsentlige ændringer i øvrigt. Temperaturer på 34 til 36 grader forventes i lavlandsområder i Andalusien og på det nordøstlige af halvøen samt andre steder i sydøst og i indlandet på Mallorca.
Nattemperaturerne stiger generelt let på halvøen bortset fra lette fald i nordvest. Ellers uændret.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet med højtliggende skyer i perioder om eftermiddagen. Temperaturerne stiger bortset fra uændrede dagstemperaturer langs kysten. Dermed lander vi på 26 til 32 grader og 18 til 21 om natten.
Gran Canaria
I nord er der skydække i de første og sidste timer af dagen, men tendens til vekslende skydække resten af dagen. På resten af øen er det klart med enkelte morgenskyer i sydvest og perioder med højtliggende skyer om formiddagen. Lille mulighed for let regn i de nordlige bjergområder om natten. Temperaturer med få ændringer på 20 til 24 grader.
Alicante-provinsen
Overvejende klart med lavthængende morgenskyer langs kysten og perioder med højtliggende skyer. Muligvis nedsat sigtbarhed på grund af calima i luften. Temperaturer med få ændringer, 27 til 33 grader og 19 til 22 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Kan måske også interessere dig
Nu er det nok: Mallorca og de andre Baleariske Øer vil have loft over flytrafikken
VIDEO: Regeringen kræver begrænsning af sommerfly.
Ugen set i bakspejlet
I denne artikel får du link til dagens klumme og direkte link til alle ugens nyheder.
Valladolid: Det kulturelle hjerte i Castilla y León Regionen
En by fyldt med historie, gastronomi og tradition.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.