Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mere ustabilt rundt omkring

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 13/05/2025 - 07:00

Vejr og natur

Igen har flere udsigt til byger og kraftigt tordenvejr.

  • Varsler om byger med lokalt kraftigt tordenvejr på halvøens nordligste dele og lokalt meget kraftige tordenbyger i indlandsområder i øst.

Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Der forudses øget ustabilitet på Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer på grund af et lavtrykssystem, der nærmer sig fra nordvest. Derfor forventes skyet eller overskyet himmel med nedbør fra de tidlige timer på den nordvestlige tredjedel og gradvist tiltagende skydække på resten af halvøen, der trænger ind fra den sydlige del af halvøen og bringer nedbør og tordenvejr til Melilla. 

De flere skyer i løbet af dagen vil også give byger i det meste af den nordlige halvdel og den østlige tredjedel af halvøen. Regn er mindre sandsynlig, men kan alligevel ikke helt udelukkes på den sydvestlige del af halvøen, kystområder i sydøst og på De Baleariske Øer. Lokalt kraftig nedbør på den nordligste del og meget kraftige i indlandsområder på den østlige del af halvøen. 

Det er sandsynligt, at der vil falde svag sne i Pyrenæerne i højder over 1.800/2.000 meter. 

Ligeledes forventes mere ustabilt vejr på De Kanariske Øer på grund af nærmelsen af en front fra nord. Der vil derfor være overvejende skyet himmel med svag nedbør til store dele af øgruppen.

Sandsynlighed for morgendis og tåge i dele af halvøens nordvestlige område og på De Baleariske Øer.

Dagstemperaturerne vil have tendens til at falde på De Kanariske Øer og på den sydøstlige del af halvøen, mens der generelt sker lette stigning i resten af landet. 

Nattetemperaturerne vil stige let til moderat på halvøen. Ikke de store ændringer på øerne. Svag frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Skyet himmel med mellem- og højtliggende skyer, og vi kan ikke udelukke lejlighedsvis, svag nedbør i bjergene. Temperaturer med få ændringer på 20 til 24 grader og ni til 15 om natten.

De Kanariske Øer

Overvejende vekslende skydække med tættere skylag over de nordlige, højtliggende dele af øerne samt efterhånden flere skyer på sydøstsiderne om eftermiddagen, hvor der sandsynligvis kan komme lejlighedsvise, svage byger. Der kan heller ikke udelukkes spredt, lejlighedsvis svag nedbør på de østligste øer. Dagstemperaturerne er i let fald, mens der ikke sker meget med nattetemperaturerne, så det hedder 18 til 22 grader.

Alicante-provinsen

Lavtliggende skyer ved kysten og let skyet himmel over resten af provinsen om formiddagen, men tendens til mere skyet generelt om eftermiddagen. Der er sandsynlighed for lokalt kraftige byger i indlandet om eftermiddagen, som vil være ledsaget af torden og hagl. Nattetemperaturer uden ændringer, mens dagstemperaturerne falder i syd og er uændrede i resten. Det betyder 21 til 24 grader og 11 til 14 om natten.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.