Fortsat noget ustadigt i det østlige Spanien
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 14/10/2025 - 09:23

Vejr og natur
Byger og tordenvejr i kystområder og på øerne.
Kold luftmasse forlænger ustabiliteten på Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer. Lokalt kan uvejret blive meget kraftigt, og kystområderne skal være særligt opmærksomme.
- Regn og tordenbyger - lokalt kraftige og/eller vedvarende - fra dagens første timer i kystområderne fra nord for Alicante til Girona samt på De Baleariske Øer. På nogle af øerne kan de lokalt endda være meget kraftige.
- Om eftermiddagen kommer der også kraftig nedbør i områder af Pyrenæerne og De Iberiske Bjerge.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Man forventer indflydelse af en kold luftmasse i højderne over den østlige del af Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer, og det forlænger ustabiliteten en smule, men der ventes dog endelig en langsom og gradvis tendens til aftagelse.
Fra dagens første timer forventes skyet himmel med byger og tordenvejr i et bredt område omkring Det Baleariske Hav, som påvirker kystområderne i Catalonien, den nordlige del af Levanten og De Baleariske Øer.
Om eftermiddagen vil der udvikle sig flere skyer i halvøens indre områder, og det kan kaste både regn- og tordenbyger af sig i bjergene i det centrale og den nordlige og østlige tredjedel -mere intense og endda lokalt kraftige i områder af Pyrenæerne og De Iberiske Bjerge.
I resten af landet bliver der stort set klar himmel.
På De Kanariske Øer er det skyet i nord og med højtliggende skyer i syd.
Calima-varsel for områder ved Alborán, den sydlige halvdel af halvøen og øerne.
Dagstemperaturerne har tendens til at falde på den helt nordlige del og i de sydøstlige kystområder, mens de stiger i det indre af den sydlige halvdel af halvøen.
Om natten vil fald være dominerende, og der kan forekomme svag frost på toppene i Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Klar himmel, men efterhånden flere skyer i bjergkæderne. Perioder med lavthængende skyer og morgendis på vestkysten. Uændrede temperaturer, dog lokalt faldende om dagen ved kysterne, så vi lander på 26 til 27 grader og 14 til 19 om natten.
Gran Canaria
Vekslende skydække i nord og i sydøst er der klar himmel med flere skyer senere på dagen, hvilket giver mulighed for svag og lejlighedsvis nedbør. På resten af øen er det klart eller letskyet bortset fra perioder med højtliggende skylag. Temperaturer med få ændringer på 22 til 25 grader.
Alicante-provinsen
Perioder med lavthængende skyer med mere massivt skydække om eftermiddagen. Nattemperaturer i lette fald eller uændrede og dagstemperaturerne er i stigning i det indre af provinsen og uændrede på kysten. Det betyder 22 til 26 grader og 15 til 18 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Klik HER for interaktivt kort over aktive brande og søg let på dit lokalområde.
Kan måske også interessere dig
Pebret badetur - Bog-byt i lufthavnen - Örnens Forbandelse
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Ryanair reducerer afgange og lukker baser i Spanien i magtkampen med Aena
Lavprisselskabet begrunder reduktionen og lukningen af den fem baser med de ″excessive og ikke konkurrencedygtige″ lufthavnsafgifter.
Spektakulær rute ved Rio Mundo-flodens udspring
Hvor bjerget brister, og livet fødes.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.