Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

I dag kan der falde mudder-regn

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 16/02/2024 - 07:00

Vejr og natur

Husk at få bilen i garagen.

Varsler om perioder med stærk vind ved Alborán, Ampurdán, Balearerne og De Kanariske Øer. 

Temperaturerne vil falde betydeligt i de centrale nordlige områder af halvøen, indlandsområderne i sydøst og bjergene i nordøst.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

En front forventes at krydse halvøen og De Baleariske Øer, hvilket giver overvejende skyet eller overskyet himmel med let nedbør, der påvirker den nordøstlige tredjedel af halvøen. 

Spredt nedbør er heller ikke udelukket i de tidlige timer på andre dele af den østlige tredjedel af halvøen og i de andalusiske bjergkæder. Også lejlighedsvise byger på De Baleariske Øer og kysterne i Galicien og Biscayabugten. 

I løbet af dagen vil skyerne gradvist lette, så vi får vekslende skydække, og nedbøren vil ophøre, undtagen i Galicien og på den sydlige halvdel af Levante-området, hvor det stadig kan dryppe om eftermiddagen. 

Varsel om calima på den østlige tredjedel af halvøen og De Baleariske Øer, så nedbøren kan blive mudret - det såkaldte barro. Så det er med at få bilen i garagen!

Temperaturerne vil falde næsten over hele linjen, dog betydelige fald i de centrale og nordlige områder af halvøen, indlandsområderne i sydøst og i bjergene i nordøst. På trods af dette forventes der kun let frost i bjergområderne i de centrale og nordlige dele af halvøen, mere intens i Pyrenæerne.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Overskyet himmel med mulighed for lejlighedsvis let regn i bjergene, men efterhånden letskyet himmel i løbet af eftermiddagen. Morgentåge eller dis i de indre egne. Temperaturerne falder i de indre egne, mens der kun ventes små ændringer ved kysten. Dermed lander vi på 14 til 21 grader og otte til 15 i nat.

Med dansk guide på eventyr i Málaga-provinsen? Læs mere HER.

Gran Canaria

Overskyet i nord og nordøst af og til med sandsynlighed for lejlighedsvis let regn i mellemlandet i løbet af de tidlige morgentimer. Andre steder letskyet eller klart. Temperaturerne er uændrede eller svagt faldende til 18 til 23 grader.

Alicante-provinsen

Overvejende skyet himmel med sandsynlighed for spredt nedbør, som vil have tendens til at aftage om eftermiddagen. Lavthængende skyer om morgenen ved kysten. Temperaturer på 15 til 21 grader og otte til 11 i nat

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.