Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ustadigt med calima, men relativt lunt

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 16/01/2024 - 07:00

Vejr og natur

Calima på Kanarieøerne og dele af fastlandet forringer luftkvaliteten.

Varsler om lokalt kraftig og/eller vedvarende regn til de nordvestlige dele af De Kanariske Øer. 

Der advares også om kraftig vind fra syd med meget kraftige vindstød i den vestlige del af Galicien, bjergene længst mod nord, Cádiz-bugten og de højtliggende områder på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

På halvøen og De Baleariske Øer rigeligt med skydække med nedbør, der påvirker det meste af halvøen, dog generelt svag og lejlighedsvis. Det vil være kraftigere i den vestlige del af Galicien og de centrale bjerge, mens det vil være mindre sandsynligt på den østlige tredjedel, og det skulle holde tørt på Levante-kysten. 

Mod slutningen af dagen vil nedbøren intensiveres på den helt vestlige del af halvøen og kan blive ledsaget af tordenvejr. 

På De Kanariske Øer skyet eller overskyet himmel med nedbør på de vestlige øer, som kan være kraftig og vedvarende på La Palma og Tenerife, og lejlighedsvis nedbør på resten af øerne. I løbet af dagen nogen opklaring og generelt letskyet, undtagen i de nordvestlige dele af øerne, hvor regnen sandsynligvis vil fortsætte.

Der forventes morgentåge og tågebanker i de fleste bjergområder på halvøen samt i de nordøstlige dale, som kan være vedvarende omkring de centrale, iberiske og cantabriske bjerge. 

Calima-varsel for den sydlige halvdel af fastlandet og de østlige af De Kanariske Øer. Se mere om udviklingen på vejrmodellen HER.

Dagstemperaturerne vil falde på De Kanariske Øer og på den nordlige og nordvestlige del af halvøen, mens de stiger på den sydøstlige del og ellers uden større ændringer i resten. Nattemperaturerne vil falde på det meste af den nordlige halvdel af halvøen og i de indre dele af De Kanariske Øer, mens de vil stige på den østlige del af øgruppen, Andalusien og den sydøstlige del af halvøen. Frost er nu begrænset til Pyrenæerne og kun lokalt i andre bjergområder.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Skyet himmel med tendens til overskyet med nedbør fra eftermiddagstid og frem, og regnen kan lejlighedsvis blive ledsaget af mudderaflejringer grundet calima i luften. Morgentåge eller dis i de indre egne. Temperaturer uændrede eller stigende til 19 til 23 grader og ni til 14 i nat.

Med dansk guide på eventyr i Málaga-provinsen? Læs mere HER.

Gran Canaria

Perioder med højtliggende skyer, men fra midt på dagen er der tendens til overskyet i perioder i vest og syd og til letskyet over resten. Mulighed for lejlighedsvis, let regn - især i sydvest. Temperaturer i let til moderat fald i de indre dele af øen og mod vest og ellers kun små ændringer på resten, og dermed lander vi et sted i nærheden af 19 til 27 grader.

Alicante-provinsen

Overskyet i perioder. Nattemperaturerne med små ændringer, mens dagstemperaturerne er stigende, og det betyder 22 til 24 grader og 12 til 14 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.