Stigende temperaturer mange steder
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 17/04/2025 - 07:00

Vejr og natur
Relativt stabilt vejr i dag.
- Regn- og lokalt kraftige tordenbyger på De Baleariske Øer
- Hård vind ved Ampurdán og den nedre Ebro-dal.
- Temperaturerne stiger markant på store dele af den østlige og nordvestlige del af Den Iberiske Halvø.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
I afventning af et nyt lavtryk, der nærmer sig fra vest, bliver torsdag en overgangsdag med stabilt vejr til størstedelen af landet.
Dog forventes der i nat regnbyger på De Baleariske Øer, som lokalt kan blive kraftige og blive ledsaget af torden.
På Den Iberiske Halvø forventes skyet eller overskyet himmel over den nordligste del og Galicien, hvor nedbøren i dagens anden halvdel kan blive vedvarende.
Svag og sporadisk regn er mulig langs Cantabrien-kysten, i Pyrenæerne og i områder i vest og Andalusien.
Der forventes svag sne i Pyrenæerne i højder på mellem 1.000 og 1.200 meter i dagens første halvdel, stigende til 1.800-2.000 meter mod slutningen af dagen.
På De Kanariske Øer vil himlen være overskyet, men klare op mod syd.
Temperaturerne stiger generelt i hele landet, men særligt markant på store dele af den østlige tredjedel og nordvestlige del af Den Iberiske Halvø.
Nattemperaturerne stiger også i hele landet, dog mindre på den nordlige halvdel, og der kan ske lette fald på den nordøstlige del af halvøen.
Let frost trækker sig tilbage til kun at gælde bjergområderne i nord og sydøst.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Overskyet med mulighed for svag og sporadisk nedbør i indlandet samt morgen-tåge og dis. Temperaturerne stiger, lokalt markant. Det betyder 17 til 24 grader om dagen og 10 til 16 om natten.
Gran Canaria
Ved kysterne og lavtliggende områder i nord overvejende skyet himmel. Andre steder letskyet til klart. Let temperaturstigning så den står på 19 til 22 grader.
Alicante-provinsen
Klart med perioder med højtliggende skyer i dagens anden halvdel. Nattemperaturerne stiger let eller forbliver uændrede, mens dagstemperaturerne stiger. Dermed lander vi på 21 til 26 grader om dagen og otte til 13 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.