Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret 17. januar

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 17/01/2022 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Koldt i nord og ret ustadigt med en hel del nedbør på De Kanariske Øer. Men ellers relativt fint vejr.

Koldt i nord og ret ustadigt på De Kanariske Øer. Men ellers nogenlunde fint vejr.

På De Kanariske Øer varsles der perioder med kraftig blæst fra sydøst og på de vestligste øer stedvis kraftig eller vedvarende regn og tordenvejr. 

Der advares også om kraftig frost til store dele af den nordøstlige del af halvøen.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Der forventes skyet eller overskyet vejr på De Kanariske Øer med kraftig nedbør, der dog er mest intens og med tordenbyger til de vestligste øer. På grund af tilstedeværelsen af calima kan nedbøren være ledsaget af barro - mudderregn, så det er med at få bilen i garagen. Læs mere her

Perioder med overskyet i Gibraltarstrædet, Melilla, den sydlige og sydøstlige Middelhavskyst, Balearerne, Baskerlandet, det nordøstlige Castilla y León, Aragon og Catalonien. 

Letskyet eller klart på resten af halvøen.

Risiko for spredt morgentåge eller dis i det indre af Galicien og Castilla y León, Duero-dalen og langs den baskiske kyst.

Temperaturerne falder på De Kanariske Øer, ved nordvestkysten og De Iberiske Randbjerge, mens der ikke sker større ændringer i resten af landet. 

Frost til store dele af det nordlige indland samt i de centrale og østlige egne af halvøen - stedvis tung frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Skyet himmel - hyppigst i begyndelsen og slutningen af dagen, mens der også kan komme morgentåge. Uændrede temperaturer med let frost i de højtliggende områder. Dermed havner vi på 13 til 17 grader og tre til 11 i nat. Vind fra øst, der efterhånden kan være tiltagende.

Gran Canaria

Skyet eller overskyet med udbredt nedbør. Sandsynligvis stedvis kraftig regn og ledsaget af tordenvejr især i de indre områder. Intens calima i de tidlige morgentimer, som vil falde med nedbøren, så der er udsigt til beskidte terrasser. Temperaturer på 16 til 23 grader. Ved kysterne moderat vind fra sydøst, kraftigere på sydvestkysten, hvor den kan blive kraftig i de tidlige morgentimer. I de mellem- og højtliggende områder moderat til kraftig vind fra syd. Fra middagstid og fremefter vil den aftage i styrke.

Alicante-provinsen

Letskyet eller skyfri himmel. Temperaturer uden væsentlige ændringer på 12 til 15 grader og helt ned mellem en og fem grader i nat. Lokal frost i de indre egne. Let vind fra skiftende retninger.

Kommentarer

Som Amigos kan du her skrive en kommentar til artiklen - eller stille spørgsmål

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.