Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Op til 33 grader nogle steder

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 18/03/2024 - 07:00

Vejr og natur

Forårshedebølge og calima.

Varsler om lokalt kraftige byger ledsaget af tordenvejr i bjergene i Galicien og det cantabriske område. 

Calima-varsel for de østlige af De Kanariske Øer og muligvis også det sydlige af fastlandet.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Højtryk vil være fremherskende over det meste af landet, og det betyder stabilt og flot vejr. 

Men på grund af passagen af en Atlanterhavsfront forventes der mere overskyet himmel over den helt nordlige del af halvøen, hvilket giver mulighed for lidt let regn, der bevæger sig fra vest til øst over områderne langs det cantabriske hav, den øvre Ebro-dal og Pyrenæerne. I løbet af dagen kommer der også flere skyer over de indre dele af den nordlige halvdel, hvilket giver byger ledsaget af tordenvejr - lokalt kraftige byger. Lokale byger er heller ikke udelukkede på den nordlige højslette og i bjergområderne og sandsynligvis i den nordlige del af Catalonien. 

På resten af halvøen og De Baleariske Øer vil der være perioder med mellem- og højtliggende skyer, som efterhånden afløses af lette skyer i den helt vestlige del. 

Skyet i perioder over de nordlige, bjergrige dele af De Kanariske Øer og letskyet eller klart i resten.

Calima på de østlige af De Kanariske Øer, og det kan ikke udelukkes også at nå den sydlige tredjedel af Den Iberiske Halvø. 

Dagstemperaturerne stiger ved Andalusiens Middelhavsområder, det sydøstlige af fastlandet, det vestlige Galicien, den nordlige højslette og på Balearerne, mens de vil falde i områderne ved Det Cantabriske Hav, i Valencia og kraftigt på De Kanariske Øer. 

Nattemperaturerne vil have tendens til at falde på De Kanariske Øer og på den nordlige og nordvestlige del af halvøen, mens de generelt vil stige i resten af landet. Generelt høje niveauer for årstiden, og vi kommer endda over 30 grader i de sydøstlige, indre kystnære områder. Let frost er begrænset til Pyrenæerne.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel med højtliggende skyer i perioder, og tiltagende skydække om eftermiddagen i de indre egne. Calima-varsel og morgentåge ved kysten. Temperaturerne stiger til 23 til 28 grader og 13 til 17 i nat.

Gran Canaria

Klart vejr, men overvejende overskyet himmel i de lavtliggende områder i nord og calima, der hovedsageligt påvirker indlandet og de sydlige, højtliggende egne. Temperaturer på 18 til 24 grader.

Alicante-provinsen

Perioder med mellem- og højtliggende skyer. Om formiddagen er der af og til lavthængende skyer, dis og muligvis tågebanker ved kysten, som lokalt kan være vedvarende. Temperaturerne stiger til 22 til 33 grader og til 12 til 14 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.