Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Letskyet til klart bortset fra i nord

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 02/02/2024 - 07:00

Vejr og natur

Fortsat calima på Kanarieøerne.

Varsler om perioder med stærk vind i Ampurdán, på det nordlige af Balearerne, i og omkring Gibraltarstrædet samt ved Galiciens nordlige kyster. 

Calima-varsel for De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

En fugtig luftstrømning fra nord giver overvejende skyet himmel med lavthængende skyer over store områder af den nordlige halvdel af halvøen, som dog relativt hurtigt letter og bliver erstattet af letskyet himmel eller perioder med højtliggende skylag. Skyerne forventes dog at hænge ved over det nordlige Galicien, den øvre Ebro-dal og Cantabrien - især i den østlige del, hvor der forventes svag og spredt nedbør i løbet af dagens første halvdel.

Letskyet eller klar himmel over resten af landet, dog også nogle perioder med lavthængende morgenskyer over De Baleariske Øer, de sydvestlige dale og mere vedvarende i Gibraltarstrædet og Alborán.

Calima på De Kanariske Øer.

Dagstemperaturerne vil falde i store indlandsområder på den nordlige og østlige halvdel af halvøen, men ellers ikke de store ændringer i resten af landet. På trods af faldet vil de generelt fortsat være høje for årstiden. 

Nattemperaturerne, der ligger tæt på de normale niveauer, vil stige helt i nord, på en stor del af den nordøstlige tredjedel, i højlandet og på Balearerne, mens der kun sker små ændringer i resten. 

Der forventes svag frost i bjergene på den nordlige halvdel af halvøen og lokalt på den nordlige højslette, mere intens kulde i Pyrenæerne.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar himmel, med undtagelse af perioder med lavthængende skyer og tåge ved kysten om morgenen og igen sidst på dagen. Nattemperaturerne er uændrede eller faldende inde i landet, mens dagstemperaturerne generelt er stigende. Dermed lander vi på 18 til 20 grader og fem til 10 i nat.

Med dansk guide på eventyr i Málaga-provinsen? Læs mere HER.

Gran Canaria

Klart med højtliggende skyer af og til og calima. Temperaturerne ændrer sig kun lidt og ligger på 18 til 25 grader.

Alicante-provinsen

Letskyet eller klart, men tiltagende lavthængende skyer om eftermiddagen. Nattemperaturerne er uændrede eller svagt faldende, mens dagstemperaturerne er svagt faldende eller uændrede, så den står på 16 til 18 grader og seks til otte i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.