Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Endelig bliver det lidt lunere

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 02/03/2023 - 07:00

Vejr og natur

Fortsat ualmindeligt koldt om natten.

Udbredt frost i halvøens indre egne og stedvis kraftig frost i bjergene på den nordlige halvdel. 

Der varsles også regn- og tordenbyger på Ibiza og Formentera med risiko for hagl, mens der advares om kraftig blæst i Empordà og i perioder også på Menorca.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Der forventes overskyet vejr i nordvest med sandsynlighed for let regn. Skyet himmel over den nordøstlige tredjedel af halvøen og Balearerne med sandsynlighed for nedbør på Mallorca og Menorca samt på de vestlige Balearerne og omkring Kap La Nao, hvor det kan være ledsaget af lejlighedsvise tordenbyger. 

På den sydvestlige del af halvøen, Gibraltarstrædet og Melilla vil der være overskyet i perioder, men efterhånden vekslende skydække. 

På resten af halvøen vil der være letskyet eller klart vejr. 

På De Kanariske Øer overskyet i perioder, og det er ikke udelukket, at der kan forekomme enkelte svage og lokale byger her og der.

Snegrænsen: 900/1.100 meter på Balearerne, 700/1.100 meter i de østlige Pyrenæer og 500/800 meter i resten af Pyrenæerne. Den ligger på 200/300 meter i de østlige Cantabriske BJerge, den øvre del af Ebrodalen og de nordlige af De Iberiske Randbjerge, men i løbet af dagen stigende til 700/900 meter.

Dagstemperaturerne vil stige og nå mere normale niveauer for årstiden. Nattemperaturerne, som ikke vil vise væsentlige udsving, vil dog fortsat ligge under normalen. Der vil være udbredt frost i det indre af halvøen, undtagen i den vestlige del af Andalusien. Stedvis kraftig frost i de største bjergkæder på den nordlige halvdel.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Overvejende letskyet vejr, men dagen kan dog starte overskyet. Temperaturerne er uændrede på 12 til 20 grader og ned mellem minus to og plus ni grader i nat. Let vind fra vest eller nordvest og fra let skiftende retninger ved kysten.

Vil du på tur med dansk guide i Málaga? Læs mere her

Gran Canaria

Perioder med lavt- og højtliggende skyer, overvejende letskyet i nord om eftermiddagen og efterhånden overskyet i de indre egne. Temperaturer på 18 til 22 grader. Let til moderat vind fra nord, der er kraftigere på de sydøstlige og nordvestlige sider, hvor der kan forekomme kraftig vind i de centrale timer. Briser på nord- og sydkysten.

Alicante-provinsen

Skyet i kystområderne og letskyet eller klart i resten af provinsen, dog med tendens til at blive mere overskyet om eftermiddagen. I de tidlige morgentimer er der sandsynlighed for byger og tordenvejr i kystområderne - måske endda også hagl.

Minimumstemperaturerne er uændrede med frost i indlandet, mens maksimumstemperaturerne er lidt lavere eller uændrede. Dermed havner vi på ni til 16 grader og mellem minus en og plus fire grader i nat. Let vind fra skiftende retninger.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.