Markant stigning i dagstemperaturerne på dele af fastlandet
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 21/04/2025 - 07:00

Vejr og natur
Mere stabilt vejr igen, men der komme regn fra vest.
Skyet eller meget skyet over det meste af Den Iberiske Halvø med svag nedbør i Galicia og Cantábrico-området.
I løbet af dagen vil nedbøren brede sig til størstedelen af den nordvestlige halvdel af fastlandet og kan nå områder i det sydøstlige.
Der kan falde sne i bjerge på den nordlige del af halvøen, hvor snegrænsen vil stige til omkring 1.800/2.000 meter.
Ingen nedbør forventes ved Middelhavet eller på De Baleariske Øer.
I dag klokken 12
På De Kanariske Øer vil der være skyet med svag nedbør i de nordlige, bjergrige områder og klart eller vekslende skydække til resten.
Dagstemperaturerne vil stige på det meste af Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer, men i særdeleshed i det sydøstlige indland på halvøen.
Også nattemperaturerne vil for det meste stige, bortset fra på De Baleariske Øer og det sydvestlige af Den Iberiske Halvø, hvor de vil falde. Ingen ændringer forventes på De Kanariske Øer.
Frost vil igen være begrænset til højereliggende områder i Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Vekslende skydække med mulighed for svag og lejlighedsvis nedbør i indlandet. Morgendis i indlandet og mulighed for tåge. Stigende temperaturer på 17 til 23 grader og syv til 14 om natten.
Gran Canaria
Skyet i nord med mulighed for svag og lejlighedsvis nedbør, og letskyet på resten af øen. Temperaturer med få ændringer på 17 til 21 grader.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klart med vekslende skydække i indlandet. Stigende temperaturer på 20 til 25 grader og otte til 12 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.