Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Solrigt og mere behageligt

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 21/06/2022 - 07:00

Vejr og natur

Sommeren starter i dag med lavere temperaturer.

I dag varsles der perioder med kraftig vind ved Gibraltarstrædet og Alboran.

Der advares fortsat om høje temperaturer på Mallorca og i dele af Ebro-dalen, mens varslet lyder på kraftige regn- og tordenbyger i Pyrenæerne.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

Sommeren begynder i dag officielt klokken 11:14 og varer i 93 dage og 16 timer - indtil den 23. september.

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Skyet eller overskyet i Galicien og ved nordvestkysten med svag og spredt nedbør, som kan brede sig til den øvre del af Ebro-dalen og til den nordlige og vestlige del af den nordlige højslette. 

Skyet i og omkring Pyrenæerne med byger og tordenvejr - mest sandsynligt dog sidst på dagen, hvor de lokalt kan blive kraftige. 

På resten af halvøen og Balearerne klart vejr afbrudt af perioder med mellem- og højtliggende skydække. I det indre af den østlige tredjedel af halvøen vil der også efterhånden komme flere skyer, som kan kaste nogle regn- og tordenbyger af sig om eftermiddagen. 

På De Kanariske Øer overskyet i perioder over de nordlige dele og sandsynlighed for lette byger i de højtliggende områder. Letskyet i syd.

Calima-varsel for Balearerne og halvøens østkyst. Det kan også forekomme på de østlige af De Kanariske Øer.

Dagstemperaturerne vil falde i den østlige og sydlige tredjedel af halvøen. Vi kommer sandsynligvis stadig over 35 grader på Mallorca, i Ebro-dalen og lokalt i det sydøstlige indland. Minimumstemperaturerne vil stige en smule i den vestlige del af Galicien, ved nordvestkysten, i Catalonien, Valencia og på Balearerne. Andre steder vil de falde, kraftigst i halvøens indre egne.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Letskyet med mere overskyet fra eftermiddag og frem, hvor enkelte byger ikke udelukkes, men det er dog mest sandsynligt i bjergene. Temperaturerne er uændrede eller falder lidt til 28 til 31 grader og 14 til 21 i nat. Vind fra vest med kraftig vind ved kysten fra om eftermiddagen og fremefter.

Gran Canaria

I nord overvejende overskyet, men med opklaring i løbet af de centrale timer. I resten letskyet til klart med lavtliggende skyer om morgenen i syd og vest. Temperaturer med små ændringer eller lette fald til 20 til 24 grader. Vind fra nordøst, kraftigere på de nordvestlige og sydøstlige skråninger om eftermiddagen, med brise på de sydvestlige kyster; på toppen generelt svag vind fra vest.

Alicante-provinsen

Klar himmel, men i perioder lidt mellem- og højtliggende skyer. Der kan dog blive mere overskyet fra midt på dagen i de indre områder, hvor der kan forekomme byger og tordenvejr - det kan muligvis brede sig ud mod kysten i løbet af eftermiddagen dog i en svagere og mere spredt form. Temperaturerne er uændrede på 31 til 37 og 19 til 21 i nat. Svag vind fra syd og sydøst, som i perioder frisker op om eftermiddagen ved kysten.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.