Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Markante temperaturfald - dog op til 34 grader i Málaga og Murcia

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 23/10/2025 - 09:24

Vejr og natur

Koldfront bringer mere omskifteligt vejr og kraftig vind i nord og øst. Rød alarm to steder.

En koldfront passerer over Den Iberiske Halvø og giver omskifteligt vejr med nedbør i nord og sol i syd.

En del varsler i dag

  • Nedbør med sandsynlighed for at være vedvarende og lokalt kraftig i Galicien. Bemærkelsesværdigt fald i nattemperaturerne i det nordlige indland af fastlandet og lokale fald om dagen i Cantabrien. 
  • Kraftig vestenvind med meget kraftige vindstød på størstedelen af den nordlige halvdel og den østlige tredjedel af Den Iberiske Halvø såvel som på De Baleariske Øer. Faktisk er der områder i Cantabrien og Baskerlandet, hvor der er højeste alarmberedskab her til formiddag for oprørt hav, så det skal man holde sig fra!

Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Det forventes, at en koldfront passerer over halvøen og giver letskyet til overskyet himmel i størstedelen af området og, bortset fra områder helt i nord, er der tendens til opklaring efter dens passage. Fronten forventes ikke at nå Alborán eller den sydøstlige del, hvor vi derfor kan nyde klar himmel og op til 34 grader nogle steder!

Fronten giver nedbør i løbet af dagens første halvdel til den nordlige halvdel af Den Iberiske Halvø, mens det bør holde tørt i den østlige ende, såvel som i området omkring det sydlige højland. I dagens anden halvdel vil regnen være begrænset til lejlighedsvis forekomst i de helt nordlige og vestlige dele af halvøen. 

Regnen vil være mere rigelig og med lejlighedsvis torden på den nordvestlige del og i Cantabrien, og der kan blive tale om heldagsregn - lokalt kraftig - i Galicien. 

Måske kan der falde enkelte snefnug i Pyrenæerne i højder ned til 1.600/2.000 meter. 

Stabilt vejr på øerne, med letskyet himmel i perioder over De Baleariske Øer og de nordlige dele af De Kanariske Øer og ellers klar himmel i syd.

Dagstemperaturerne vil falde på størstedelen af den nordlige halvdel af Den Iberiske Halvø, lokalt bemærkelsesværdigt i Cantabrien, mens de stiger på den sydlige tredjedel og lokalt langs Middelhavskysten. Få ændringer i resten. 

Nattetemperaturerne vil falde på De Baleariske Øer og på den nordlige halvdel af Den Iberiske Halvø, men ellers kun få ændringer i resten. Svag frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel, dog perioder med lavthængende morgenskyer i indlandet. Nattetemperaturer i let fald eller uden ændringer, mens dagstemperaturerne stiger, så vi lander på 26 til 34 grader og 15 til 22 om natten.

Gran Canaria

Letskyet i nord med opklaringer i de centrale timer. I de resterende zoner er det i almindelighed klart, bortset fra nogle perioder i syd om eftermiddagen, hvor der kommer flere skyer. Temperaturer med få ændringer på 22 til 26 grader.

Alicante-provinsen

Letskyet, men klar himmel om eftermiddagen. Nattetemperaturer med få ændringer og dagstemperaturer i stigning, så den står på 27 til 33 grader og 17 til 20 om natten.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.

Klik HER for interaktivt kort over aktive brande og søg let på dit lokalområde.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.