Ustabilt vejr i øst og sydøst med let stigende temperaturer
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 25/09/2025 - 09:23

Vejr og natur
Kraftig nedbør i Catalonien og på øerne.
Et lavtryk fra Frankrig bringer ustadigt vejr til Den Iberiske Halvø. Kraftig regn forventes i Catalonien, mens varm luft strømmer ind fra syd.
- Sandsynlighed for lokalt kraftig nedbør i løbet af dagens første del af dagen ved kysterne i Catalonien.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
På Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer er vi under indflydelse af et lavtryk over Frankrig, samt passagen af et lavtryk på den østlige del af Den Iberiske Halvø og indtrængen af subtropisk, fugtig og varm luft fra syd, sydøst og De Baleariske Øer.
Det resulterer i, at vi fra de første timer får svag nedbør i øst med sandsynlighed for at den er lokalt bliver kraftig i løbet af dagens første del ved kysterne i Catalonien.
Svag nedbør er heller ikke udelukket i nord på De Baleariske Øer og svag regn i Melilla og den østligste del af Cantabrien.
Der forventes mellem- og højtliggende skyer over den sydøstlige halvdel og lavtliggende morgenskyer over dele af den nordlige og østlige tredjedel. I løbet af dagen kommer der også flere skyer i Pyrenæerne, samt i øst, sydøst og syd.
Med en vis usikkerhedsmargin kan der i løbet af dagen opstå byger og/eller torden ved Alborán og - allerede om eftermiddagen - også i bjergkæder på den sydlige tredjedel af Den Iberiske Halvø. Nedbøren vil sandsynligvis også påvirke nordøst, De Baleariske Øer, det østlige højland og kysterne i Valencia-regionen.
På De Kanariske Øer perioder med skyet himmel og svag nedbør i de bjergrige områder.
Dagstemperaturerne er generelt i let stigning undtagen i nordøst i Catalonien, hvor der sker lette til moderate fald. Stigningen vil være mere udtalt på dele af den nordlige halvdel af fastlandet.
Nattemperaturerne stiger her og der på Den Iberiske Halvø, men egentlig generelt ikke de store ændringer.
Svag frost i Pyrenæerne og spredt i andre bjerge på den nordlige tredjedel.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Klar himmel, afbrudt af perioder om morgenen med lavtliggende skyer. Temperaturer med lette ændringer, så vi lander på 25 til 28 grader og 13 til 19 om natten.
Gran Canaria
Perioder med skyet himmel med lille mulighed for svag regn i nord, og fra middagstid kan det brede sig til syd. Temperaturer med få ændringer på 21 til 26 grader.
Alicante-provinsen
Perioder med skyet himmel. Lille sandsynlighed for svag nedbør i den nordlige halvdel af provinsen i løbet af dagens anden halvdel. Nattemperaturer uden ændringer og dagstemperaturer i let stigning, så den står på 25 til 28 grader og 11 til 18 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Klik HER for interaktivt kort over aktive brande og søg let på dit lokalområde.
Kan måske også interessere dig
Forsvarsminister Margarita Robles: ″Der er en reel trussel″
Erklæringen kommer efter et forsøg på at forstyrre GPS'en på hendes fly til Litauen.
Få tid til nyt pas på Tenerife
Hvis du skal have fornyet dit pas, så bestil tid lige nu.
Bogstaveligt talt en rejse tilbage til middelalderen, men kun én gang om året
I hjertet af Sierra de Cádiz blander maurere og kristne sig med dig og mig til en sjov weekend.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.