Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nedbør i nord og høje temperaturer i syd

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 26/08/2025 - 09:23

Vejr og natur

Atlanterhavsfront bringer afkøling i nordvest.

Et svagt frontsystem bevæger sig ind over nordvest, mens en dana fjerner sig mod Afrika.

  • Høje temperaturer i de nordøstlige dale. 
  • Markante fald i dagstemperaturerne i Cantabrien og Galicien.

Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger

I dag klokken 12

Generelt hele landet

På Den Iberiske Halvø forventes indtrængen og passage af en svækket Atlanterhavsfront fra nordvest, samtidig med at en dana fjerner sig fra sydøst og bevæger sig mod det afrikanske kontinent. 

Dagen vil starte med generelt letskyet vejr og lavthængende skyer med morgentåge i Galicien, Cantabrien, den øvre Ebro-dal, Gibraltarstrædet og Alborán, dele af den østlige tredjedel og på De Baleariske Øer. 

I det nordlige Galicien og Cantabrien vil der være rigeligt med skyer med nedbør, der bevæger sig fra vest til øst. Ligeledes vil der dannes flere skyer i bjergene på den yderste nordlige og østlige halvdel af halvøen samt på De Baleariske Øer, og det giver mulighed for spredte regn- eller tordenbyger, mest sandsynligt i den helt nordlige del. 

Det kan ikke udelukkes, at tordenvejret påvirker andre områder i indlandet af halvøen og det østlige middelhavsområde. 

På De Kanariske Øer forventes letskyet vejr, mens der i de nordlige områder er mere skyet, og det kan give svage regnbyger.

Calima-varsel ved Alborán, den østlige tredjedel og på De Baleariske Øer.

Dagstemperaturerne vil falde i Galicien, Cantabrien og øvre Ebro-dal, mens de stiger på den sydlige halvdel, i nordøst og på De Baleariske Øer. Få ændringer i resten. Vi kommer over 35 grader i sydvest, det sydlige højland og Ebro-dalen. 

Nattemperaturerne vil falde i Galicien og områder i sydøst, mens de stiger i sydvest, de centrale bjerge og i nordøst. Få ændringer i resten. Vi kommer ikke under 20 grader på De Kanariske Øer, i Middelhavsområdet, Guadalquivir, de sydøstlige dale og det indre af Ebro-dalen.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Letskyet, afbrudt af perioder med lavthængende morgenskyer ved kysten. Temperaturerne er uændrede eller stigende, så vi lander på 30 til 34 grader og 19 til 23 om natten.

Gran Canaria

I nord og indland er det skyet til overskyet med generelt svag og lejlighedsvis regn, hovedsageligt i dagens første halvdel, men vi kan heller ikke udelukke at de lokalt kunne være vedvarende i middelhøjder. Efter frokost kommer der perioder med skyer i nord og letskyet på toppene. Ellers letskyet til klart på resten af øen. Temperaturer med få ændringer på 22 til 25 grader.

Alicante-provinsen

Letskyet og temperaturer på 32 til 35 grader og 21 til 24 om natten.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.

Brandsæson

Der er lige nu knastørt og brandvarmt rundt omkring i hele Spanien, og det er en farlig cocktail. Derfor er der også lige nu mange skovbrande rundt omkring. Den meget høje luftfugtighed i de seneste dage har dog hjulpet gevaldigt.

Klik HER for interaktivt kort, hvor du får det store overblik og let kan søge på dit lokalområde.

Spanien har indtil videre i år mistet mere end 400.000 hektar i skovbrande. Det er lidt større end Fyn og knap syv gange Bornholm!

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.