Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stabilt og flot vejr

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 26/12/2024 - 07:00

Vejr og natur

Calima-varsel for Kanarieøerne.

Tæt og vedvarende tåge i store dele af den nordlige højslette, Ebro-dalen, Lugo, La Mancha og steder i Guadiana. 

Der advares også om perioder med stærk østenvind ved Gibraltarstrædet og Alboran. 

Calima-varsel for De Kanariske Øer, hvor der også er sandsynlighed for lokalt kraftige byger eller tordenvejr i de bjergrige områder.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Stabilt vejr uden nedbør på halvøen og De Baleariske Øer. Dog er der mulighed for let regn i den sydlige del af Catalonien og Castellón samt støvregn i Gibraltarstrædet. 

Der vil således være letskyet eller klar himmel, dog med en del lavthængende skyer om morgenen på den nordlige halvdel og den østlige tredjedel af halvøen samt ved Gibraltarstrædet, Alboran og dele af den sydlige højslette. Tåge og dis forventes i store områder, og de kan være tættere og mere vedholdende i Ebro-dalen, nordøstlige dale, Lugo, La Mancha, Guadiana-dalen og især på den nordlige højslette. 

På De Kanariske Øer er der overskyet over de bjergrige områder med sandsynlighed for byger, der lejlighedsvis ledsages af tordenvejr, lokalt tung regn, og de kan ende med at påvirke de østlige øer sidst på dagen, hvor det ellers er letskyet. Calima-varsel, og det bliver værst på de østlige øer.

Maksimumstemperaturerne vil have tendens til at falde på De Kanariske Øer, ved Alborán, det nordlige højland og en stor del af den østlige halvdel af halvøen, mens de stiger i de vestlige og nordlige bjerge og eller ingen større ændringer i resten. 

Minimumstemperaturerne har tendens til at stige på den centrale østlige og helt sydvestlige del af halvøen, mens små fald dominerer i resten af landet. Frost i bjergområder på den nordlige halvdel af halvøen og i det nordlige højland, men det kan heller ikke helt udelukkes i bjergene i syd og sydøst.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Periodevis skyet himmel med let og lejlighedsvis nedbør, som ikke kan udelukkes. Minimumstemperaturer uændrede eller stigende, mens maksimumstemperaturerne er faldende, så den står på 15 til 20 grader og seks til 14 i nat.

Gran Canaria

Generelt letskyet med flere skyer i de centrale timer i de indre og nordlige dele, hvor let og lejlighedsvis nedbør heller ikke kan udelukkes. Lille mulighed for lejlighedsvise kraftige byger ledsaget af tordenvejr i de tidlige timer, især længst mod vest. Temperaturer på 17 til 22 grader.

Alicante-provinsen

Perioder med lavthængende skyer. Temperaturerne er svagt faldende eller uændrede, undtagen i højderne i indlandet, så vi lander på 16 til 17 grader og fem til ni i nat, men der kan dog komme lidt frostgrader i indlandsområderne.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.