Sne i Pyrenæerne, lidt ustabilt i Middelhavsområdet, men mere stabilt i syd
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 26/11/2025 - 09:24
Vejr og natur
Vintervejret bider sig fast i nord med sne, hård vind og nattefrost.
Kraftig sne og vind rammer Pyrenæerne og Balearerne, mens højtryk giver mere stabilt vejr til det meste af halvøen. Men frosten er på vej ...
- Betydelige snemængder i Pyrenæerne i dagens første timer.
- Kraftig nordenvind med meget kraftige vindstød i området omkring den nedre Ebro-dal, Pyrenæerne, ved Ampurdán og på De Baleariske Øer.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Indtrængen af højtryk fra vest giver relativt stabilt vejr på dele af Den Iberiske Halvø med overvejende klar himmel over den sydlige halvdel og i nordøst, mens der bliver skyet eller overskyet himmel over resten, dog efterhånden tendens til opklaring i det nordlige højland og i De Iberiske Bjerge.
Der forudses generelt svag nedbør i det cantabriske område, den øvre Ebro-dal og det nordlige Galicien, De Iberiske Bjerge og i Pyrenæerne, men det kan også påvirke bjergene i centrum og i Melilla, men dog efterhånden tendens til at aftage.
Nedbøren falder som sne ned i højder på 1.000/1.300 meter og 600/800 meter i Pyrenæerområdet, hvor der altså kan komme en god dynge i dagens første timer.
På De Baleariske Øer forudses ustabilt vejr med skyet himmel og byger, men vådest og med torden og lidt hagl på Menorca og Mallorca.
På De Kanariske Øer er der skyet himmel med svag nedbør i de nordlige, bjergrige egne og perioder med skyet himmel til resten med mulighed for enkelte svage og lejlighedsvise byger.
Dagstemperaturer falder på den østlige halvdel af halvøen, øerne og i Melilla og kun få ændringer i resten.
Natteemperaturerne er i fald med undtagelse af den nordvestlige tredjedel af halvøen med få ændringer.
Der vil forekomme svag frost i bjergområderne på den nordlige halvdel og det sydøstlige af halvøen, det nordlige højland og det nordøstlige af den sydlige. Moderat - ja måske endda lokalt kraftig - frost i Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Andalusien
Letskyet eller klar himmel. Temperaturerne er i generelt fald, lokalt dog ikke de store ændringer. Dermed lander vi på 13 til 20 grader og fire til 11 om natten, men lokalt kan der dog opstå svag frost i indlandet af den østlige tredjedel af regionen.
Gran Canaria
Overvejende klar himmel indtil om eftermiddagen, bortset fra perioder med lavthængende skydække i syd i de tidlige morgentimer. Fra eftermiddagen, perioder med skyet vejr med sandsynlighed for svage og lejlighedsvise byger, især i nordøst. Der kan også i perioder komme højtliggende skylag. Temperaturer i let fald, så den hedder 20 til 23 grader.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klar himmel. Temperaturerne falder til 12 til 18 grader og tre til ni om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Klik HER for interaktivt kort over aktive brande og søg let på dit lokalområde.
Kan måske også interessere dig
Hele den kongelige familie overværede paraden på Día de Hispanidad
VIDEO: Der var også hujen til premierminister Pedro Sánchez og bemærkelsesværdige fravær.
Turbulens ikke så farligt, som det føles - Spaniensmester i æg - Bestod efter 961 forsøg
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Cami de Cavalls - Historisk vandresti på Menorca
Den danske guide Pia Bruun lokker med helt særlig tur, og der er tilmelding nu.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















