Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Op til 30 grader i Sydspanien

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 26/10/2022 - 07:00

Vejr og natur

Det flotte efterårsvejr fortsætter, men calimaen breder sig og kan snart nå Danmark.

Varsler om stedvis kraftig eller vedvarende regn i dele af Galicien, mens der også advares om perioder med kraftig vind i det vestlige Galicien og i bjergene på den nordlige del af halvøen.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

I Galicien, det vestlige Castilla y León og det nordlige Extremadura er det fortsat skyet eller overskyet, og der falder generelt kun lidt nedbør, men i det vestlige Galicien vil der i løbet af anden halvdel af dagen komme mere og mere kraftig eller vedvarende regn, som lokalt kan blive ret heftig og ledsaget af torden. 

Overskyet over det meste af resten af halvøen, og det kan give lidt svag og spredt nedbør i andre dele af den nordvestlige halvdel af halvøen og sandsynligvis også i Pyrenæerne. 

Klart afbrudt af perioder med højtliggende skyer over Balearerne og på halvøens østkyst. 

På De Kanariske Øer er det mest klart.

Calima-varsel for De Kanariske Øer, Balearerne og det meste af halvøen. Støvskyen fra Afrikan kunne spottes med det blotte øje i horisonten på Solkysten onsdag morgen, og den breder sig i de næste dage. Lørdag kan støvet endda nå til Danmark. KLIK HER for vejrmodel, der viser calimaens udvikling.

Dagstemperaturerne forventes at stige i Catalonien og i den vestlige del af halvøens indre egne samt i Andalusien. Temperaturerne vil sandsynligvis nå op på 30 grader i Guadalquivir-dalen, og i byer som Sevilla og Córdoba kan vi nå helt op på 32 grader. 

Kun få ændringer i resten og om natten.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Skyet med overvejende mellem- og højtliggende skyer og morgentåge ved kysten. Temperaturer med små ændringer på 26 til 30 grader og 17 til 22 i nat. Let vind fra skiftende retninger ved kysten og fra syd i de indre egne.

Gran Canaria

Letskyet eller klart. Temperaturerne ændrer sig kun lidt og ligger på 20 til 26 grader. Let vind fra sydvest.

Alicante-provinsen

Delvis klar himmel afbrudt af enkelte højtliggende skyer. Temperaturerne ændrer sig kun lidt eller med lette fald, så vi havner på 26 til 29 grader og 16 til 19 i nat. Let vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra øst i de centrale timer.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.