Kraftige tordenbyger, men fortsat også godt varmt
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 27/08/2025 - 09:25

Vejr og natur
Hagl og calima ledsager de lidt blandede vejrforhold.
Nordøstspanien står over for regn, mens Balearerne får et ekstra skud varme.
- Kraftige tordenbyger med hagl i nordøst
- Meget høje temperaturer på De Baleariske Øer
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Nærmelsen af et lavtryk fra Atlanterhavet vil forårsage øget ustabilitet på den nordlige del af Den Iberiske Halvø med skyet eller overskyet himmel og svag nedbør allerede fra dagens første timer, med tendens til intensivering.
Om eftermiddagen vil himlen blive mere overskyet over resten af den nordlige halvdel af halvøen med byger og torden i indlandet af den nordøstlige del, hvor det forventes, at de bliver kraftige og ledsages af hagl i store områder.
Det er sandsynligt, at nedbøren når meget høj intensitet omkring det nedre af Ebro-dalen og Pyrenæerne, hvor de også kunne være kraftige i dagens første halvdel.
På resten af Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer vil vi få letskyet eller klart vejr, afbrudt af perioder med mellem- og højtliggende skyer over øerne og med lavthængende skydække i og nær Strædet samt på punkter af Levanten.
På De Kanariske Øer er der overskyet himmel over de nordlige dele med sandsynlighed for svag nedbør i de højtliggende områder. Letskyet i syd.
Calima-varsel for den østlige tredjedel af halvøen og De Baleariske Øer, men efterhånden tendens til at aftage.
Bortset fra stigninger på De Baleariske Øer og lokalt ved Middelhavskysten vil dagstemperaturerne generelt falde - endda bemærkelsesværdige fald på den vestlige del af halvøen. Vi overstiger 36 grader på Mallorca og Menorca, og det kan heller ikke udelukkes i det mediterrane område.
Nattemperaturerne vil falde på den nordvestlige halvdel, mens der ventes lette stigninger i resten af landet. Vi forbliver over 20 grader på store dele af den sydlige halvdel af halvøen, de nordøstlige dale og i det mediterrane område, hvor de lokalt end ikke falder under 25.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet eller klart. Calima i luften, som dog vil fortage sig om eftermiddagen. Nattemperaturerne er uændrede, mens dagstemperaturerne er stigende ved kysten og faldende i indlandet. Dermed lander vi på 30 til 34 grader og 18 til 23 grader om natten.
Gran Canaria
Overskyet i nord med udbredt opklaring om eftermiddagen. På resten af øen er det letskyet til klart. Svag og lejlighedsvis nedbør i nord i løbet af natten kan ikke udelukkes. Temperaturer med få ændringer på 23 til 26 grader.
Alicante-provinsen
Letskyet i indlandet og perioder med lavthængende skydække ved kysten om morgenen. Efterhånden kommer der flere skyer fra middagstid. Om eftermiddagen er der sandsynlighed for lokalt kraftige byger ledsaget af torden i indlandet, og det kan ikke udelukkes ved den nordlige kyst. Temperaturer med få ændringer på 33 til 37 grader og 21 til 25 grader om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Brandsæson
Der er lige nu knastørt og brandvarmt rundt omkring i hele Spanien, og det er en farlig cocktail. Derfor er der også lige nu mange skovbrande rundt omkring. Den meget høje luftfugtighed i de seneste dage har dog hjulpet gevaldigt.
Skovbrandene er stadig aktive 14 steder i primært Castilla y León, Asturien og Galicien.
Augusts brande har allerede påvirket over 369.000 hektar, og ser vi på hele året, er der brændt omkring 413.000 hektar, ifølge realtidsestimater fra det europæiske informationssystem for skovbrande, EFFIS. Det svarer til cirka 1,38 gange hele Fyn.
Klik HER for interaktivt kort, hvor du får det store overblik og let kan søge på dit lokalområde.
Kan måske også interessere dig
Cataloniens smaragdgrønne naturlige svømmepøl
Smuk middelalderbro med turkis vand kun halvanden time fra Barcelona.
De 10 dyreste bolig adresser i Spanien
God at vide, hvis du vil skille dig lidt ud …
Historisk genåbning: Zaragoza-Canfranc-jernbanen genindviet efter omfattende modernisering
VIDEO: Krigsrute er efter 50 år forvandlet til grøn transport i vildt skønne omgivelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.