Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rusk, sne og vildt koldt

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 27/01/2023 - 07:00

Vejr og natur

Kun i syd slipper man relativt billigt fra vintervejret.

Lokalt vedvarende nedbør i De Cantabriske Bjerge, og der varsles betydelige snefald i nordvest og i de centrale og iberiske bjerge. der bliver også rigtigt koldt med udbredt frost mange steder, men særligt i Pyrenæerne. 

Der varsles også kraftig vind eller meget kraftige vindstød ved kysterne i Galicien, Ampurdán, de nordlige dele af De Baleariske Øer, De Kanariske Øer, Pyrenæerne, de centrale og iberiske bjerge og i Ebro-dalen.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Overvejende overskyet over den nordvestlige og nordlige tredjedel af halvøen med nedbør til den nordøstlige del af Galicien og i det cantabriske område, hvor det lokalt kan være vedvarende i bjergområderne.

Der forventes også svag og spredt nedbør i andre områder i det nordlige Galicien, Pyrenæerne, den øvre Ebro-dal og den nordlige del af den nordlige højslette. Det er heller ikke udelukket, at der vil komme svage og spredte byger i områderne omkring de iberiske og de centrale bjerge.

Skyet i perioder på Balearerne og Alborán med sandsynlighed for lejlighedsvise byger, hvilket også kan ske på den sydøstlige del af halvøens kystområder.

Overvejende letskyet himmel over resten af Middelhavsområdet og den sydlige halvdel af halvøen. 

Snegrænsen i Pyrenæerne vil ligge på omkring 300/500 meter, 600/800 meter i det vestlige Cantabrien og 400/600 meter i resten af Cantabrien og de centrale og iberiske bjerge. Der forventes betydelige snefald i det cantabriske område, det nordlige af de centrale og iberiske bjerge og det nordøstlige af den nordlige højslette.

På De Kanariske Øer er der overskyet i perioder med sandsynlighed for let nedbør i dagens anden halvdel på de nordlige, højtliggende dele af øerne.  

Temperaturerne vil stige på den sydvestlige halvdel af halvøen, både maksimum- og minimumstemperaturerne, mens der sker små ændringer eller lette fald i resten af landet. Bortset fra i det helt sydvestlige område er der udbredt frost i halvøens indre områder - mest intens i bjergene og tung frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Letskyet eller skyfri himmel, om eftermiddagen tiltagende overskyet i det indre af provinsen. Uændrede temperaturer på otte til 17 grader og minus en til otte grader - let frost begrænset til indlandet. Let vind fra nordvest.

Gran Canaria

I nord og nordøst er det af og til skyet med tendens til overskyet i slutningen af dagen, hvor der forventes lette byger. I de øvrige områder overvejende letskyet. Temperaturer med små ændringer på 18 til 21 grader. Nordøstenvind, der drejer i nord og tiltager fra midt på dagen.

Alicante-provinsen

Letskyet og i løbet af formiddagen tiltagende skydække til overskyet i perioder. Enkelte byger sidst på eftermiddagen i de kystnære områder. Temperaturerne er svagt faldende eller uændrede på 10 til 14 grader og nul til seks i nat. Frost i indlandet. Let vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra nord ved kysten og vest i de indre egne.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.