Hedebølge på vej til dele af fastlandet
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 27/06/2025 - 06:41
Vejr og natur
Stigende temperaturer med op til 40 grader, men i morgen skruer vi endnu mere op.
- Dagstemperaturerne stiger betydeligt i store dele af det sydlige indland og østlige indland, så nogle steder får 40 grader.
- Der forventes også høje nattemperaturer på over 20 grader i Guadalquivir, Ebro og ved de mediterrane kyster.
Der er blevet udsendt et særligt vejrvarsel om hedebølge, men det gælder dog først fra i morgen og varer til og med tirsdag. Varslet gælder halvøen, undtagen det nordvestlige hjørne og området ved Det Cantabriske Hav. Læs mere om det i vejrudsigten i morgen.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
I dag forventes stabilt vejr med letskyet himmel, bortset fra i Cantabrien og Galicien, hvor det forbliver skyet med enkelte svage byger i indlandet, og de kan ikke udelukkes i bjergområderne i det sydøstlige af fastlandet.
På De Kanariske Øer er himlen letskyet i syd og skyet i nord med mulighed for svage og spredte byger i de højtliggende egne.
Calima-varsel for Alborán og Gibraltarstrædet.
Der forventes en generel stigning i dagstemperaturerne, bortset fra ved Alborán, hvor de kan falde let. Det forventes at vi kommer op på 34 til 36 grader i den sydlige halvdel af den atlantiske side og i den nordøstlige del af fastlandet - endda 40 grader i Guadalquivir-dalen og lokalt i Bajo Guadiana og den nedre Ebro-dal.
Nattemperaturerne stiger også, bortset fra i Cantabrien, på den østlige tredjedel og De Baleariske Øer, hvor der ikke forventes ændringer eller lette fald. Nattemperaturer over 20 grader i Guadalquivir, Ebro-dalen og lokalt i andre områder på den sydlige halvdel og ved de mediterrane kyster.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Klar himmel med højtliggende skyer i perioder. Lavthængende morgenskyer og dis ved kysten. Nattemperaturerne er stigende, og dagstemperaturerne er faldende, så vi lander på 29 til 33 grader og 20 til 24 om natten.
Gran Canaria
I nord er der i perioder skyet himmel og overvejende overskyet himmel tidligt og sent på dagen. På resten af øen er det letskyet eller klart. Nattemperaturer med få ændringer ved kysterne og let stigende i indlandsområder. Dagstemperaturerne er let til moderat stigende, især i indlandsområder på den sydlige halvdel, hvor der lokalt kan nås 32 til 34 grader. Kun i lavere områder i nord forbliver de uændrede. Generelt ellers 21 til 25 grader.
Alicante-provinsen
Klar himmel. Nattemperaturerne er let faldende eller uændrede, mens dagstemperaturerne er faldende i syd og stigende i resten. Det betyder 30 til 34 grader og 19 til 24 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Kan måske også interessere dig
″Jeg kan ikke mere″
″Jeg ville have trukket mig for længe siden, der har været ubærlige øjeblikke for mig og min familie.″
Europol og Policía Nacional eliminerer terrorgruppe i Spanien
VIDEO: Tre ekstremister fra den højreekstreme gruppe 'The Base' var klar til angreb.
Spændende ophold i Valencia
Denne artikel er et rejseforslag til én af vores Amigos.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















