Dyne af varme giver op til 38 grader nogle steder
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 27/05/2025 - 07:00

Vejr og natur
Stabilt højtryk dominerer det meste af Spanien.
Så har vi sæsonens første særlige vejrmelding vedrørende høje temperaturer. Det gælder temperaturer på 36 til 38 grader i områder ved Guadalquivir.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Højtrykket forventes at fortsætte med at give stabile vejrforhold i næsten hele landet, hvor der vil være overvejende letskyet eller klart vejr og stort set ingen nedbør.
Kun på den nordlige del af fastlandet forventes morgenskyer, der gradvist letter, og eftermiddagsskyer i bjergene på den østlige tredjedel, det centrale og nordvest samt i La Mancha.
Enkelte byger kan ikke udelukkes i de østlige dele af Pyrenæerne, de cantabriske bjerge og de østlige af De Bétiske Bjerge.
På De Kanariske Øer forventes skyet vejr i nord med mulighed for let regn i de bjergrige områder, men ellers letskyet til klart.
Dagstemperaturerne stiger på det meste af den nordlige halvdel af Den Iberiske Halvø, mens der forventes fald i området ved Gibraltarstrædet, langs kysten af Huelva og det vestlige Alborán. For resten af landet forventes få ændringer. Temperaturerne kan nå 34 til 36 grader på store dele af den sydvestlige del af halvøen og endda overstige 36 til 38 grader i Guadalquivir-dalen.
Nattemperaturerne falder i Cantabrien, omkring det øvre og mellemste af Ebro-dalen, den nordøstlige del af Castilla y León og den vestlige del af Extremadura, mens de forbliver uændrede i resten af landet.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Der forventes letskyet eller klart vejr. Morgen-tåge kan ikke udelukkes langs vestkysten. Nattemperaturerne forbliver uændrede, mens dagstemperaturerne enten forbliver de samme eller falder let, så vi lander på 27 til 30 grader om dagen og 16 til 21 om natten.
Gran Canaria
I den nordlige del af øen forventes vekslende skydække, dog overskyet i de tidlige og sene timer. På resten af øen letskyet eller klart. Temperaturerne forventes at være stort set uændrede og ligger dermed på 20 til 24 grader.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klart vejr med uændrede temperaturer på 26 til 28 grader om dagen og 15 til 19 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Kan måske også interessere dig
Stopper turistbus med vandpistoler i Barcelona: “Turister, tag hjem!”
VIDEO: Hændelsen fandt sted ved la Sagrada Familia - et af turisternes foretrukne steder.
Falske kunstværker af Warhol, Sorolla og Dalí skulle på auktion i Valencia
Ejeren er blevet sigtet for bedrageri og krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
Flere store oplevelser i Alcalá la Real (II)
Et besøg i det ædle Alcalá la Real vil gøre stort indtryk på dig.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.