Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Huha, nu bliver det lunt, så find noget skygge

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 28/05/2025 - 07:00

Vejr og natur

Op til 40 grader - måske endda over.

Høje dagstemperaturer for årstiden på det meste af Den Iberiske Halvø, hvor vi lokalt kan ramme 40 grader eller højere.

Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Fortsat stabilt vejr i næsten hele landet med overvejende letskyet eller klar himmel. Kun i Galicien, Cantábrico, det øvre og nedre af Ebro-dalen, Ceuta og Melilla forventes perioder med lavthængende skyer om morgenen, med sandsynlige morgentågebanker, der dog har tendens til at klare op med solens komme. 

Derudover vil der være nogle perioder med flere skyer over det sydlige højland og i bjergområderne, som kunne give enkelte byger i de østlige Pyrenæer og de cantábriske bjerge. 

Der vil være overskyet eller delvis overskyet himmel over de nordlige dele af De Kanariske Øer, men ellers letskyet til klart.

Dagstemperaturerne vil generelt stige på Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer, men mest markant på den østlige del af halvøen med lokalt betydelige stigninger i Valencia-regionen. Kun i områderne langs Gibraltarstrædet og ved Alborán-kysten sker der kun små ændringer. Temperaturerne vil også forblive stabile på De Kanariske Øer. 

Vi vil opleve niveauer, der er høje for årstiden på det meste af Den Iberiske Halvø, hvor det forventes, at vi kommer over 36 grader i store dele af det sydvestlige hjørne og de nordøstlige dale - lokalt endda over 38 til 40 grader, især i Guadalquivir-området. 

Nattetemperaturerne vil generelt stige på den nordvestlige halvdel af halvøen, mens de forbliver næsten uændrede i resten.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel. Temperaturer uændrede eller med lette stigninger, så vi lander på 27 til 32 grader og 16 til 20 om natten.  

Gran Canaria

I den nordlige del af øen vil der overvejende være overskyet himmel om formiddagen, men med gradvis opklaring i perioder i løbet af dagen. På resten letskyet eller klart. Temperaturer med få ændringer på 20 til 24 grader.  

Alicante-provinsen

Klar himmel, men perioder med højtliggende skyer. Nattetemperaturerne er uændrede, og dagstemperaturerne er stigende, så den står på 27 til 31 grader og 15 til 18 om natten.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.